Stemningsbilleder

Ford Ironman World Championsship er nu efterhånden nogle dage på afstand og jeg har nu haft noget tid til tiltrængt afslapning og fordøjelse af de mange indtryk. Begge dele har jeg perfekte rammer til her på Maui, hvor vi bor i et dejligt lejlighedsresort oppe på 7 sal med udsigt over stillehavet og de mest pragtfulde solnedgange.

Jeg er stadig godt tilfreds med min præstation samlet set og især, at jeg kom så godt igennem den lange dag med en god fornemmelse hele vejen. Men som efter stort set alle mine vigtige tristævner popper de evigt tilbagevendende tanker omkring min svømning op - hvornår får jeg det lært? hvad skal der til? og har jeg talentet/viljen til at ofre det der kræves? Noget kunne tyde på at svaret på sidste spm er nej da jeg ikke rigtigt har rykket mit niveau de seneste år. 1:19 er rigtig lang tid og bruge i vandet - det koster tid til konkurrenterne og jeg er (som billedet nedenfor viser) også rigtig kvæstet efter så lang en tur - jeg skal blive bedre!!

Cyklingen gik OK og jeg cykler mig pænt op i feltet - men også her mener jeg at jeg kan blive stærkere uden det kommer til at koste på løbet. Drømmer om en Watt måler så jeg kan få trænet lidt mere begavet end jeg har formået hidtil. Og det er jo snart jul Louise så.........

Mit løbeniveau er bestemt tilfredsstillende - her tror jeg primært jeg kan arbejde lidt med det mentale og presse mig lidt mere i den allersidste fase af løbet. Jeg tror ikke ret mange af selv de bedste kommer til de sidste 10 km med superben og det er derfor langt hen ad vejen oppe i hovedet at slaget skal vindes i den fase. Her tror jeg fortsat jeg kan blive stærkere.

Men var han da ikke godt tilfreds med racet? Jo da men man var da en mærkelig sportsmand, hvis man ikke stræbte mod et endnu bedre niveau. Sådan er jeg i hvert fald skruet sammen og det er det der giver mig lyst og energi til at dyrke denne dejlige sport, hvor man hele tiden kan finde ting at optimere.

Jeg vil ikke trætte jeg mere med en egentlig raceberetning ud over den jeg gav umiddelbart efter racet. Jeg lovede dog lidt stemningsbilleder så de følger nedenfor med lidt supplerende bemærkninger. Og så vil jeg ellers lukke bloggen ned for denne omgang. Tak for nu og på gensyn når nye spændende mål melder sig i fremtiden.

Dejligt med supportere! Anna og Ida pynter dagen før racet lidt på Ali'i Drive umiddelbart inden målstregen

Lørdag morgen. Uret ringede 3:45 og jeg havde faktisk fået en ca. 5 timers søvn. Efter havregryn og nutellabolle gik det mod stævneområdet. Første handling er den traditionsrige bodymarking, hvor man påstemples sit løbsnr. på begge overarme. Da der ikke må komme solcremme ovenpå nummeret har jeg det idag stadig brændt ind i huden som en tatovering efter en lang dag i solen.

Svømmestarten set fra helikopter - det er mig med den blå badehætte til venstre :O)


                             

Sådan ser man ud efter for lang tid i vandet og for lang tid med vand i svømmebrillerne. Der gik noget tid inden jeg kunne se ordentligt ud af øjnene igen.

På vej ud af Queen K. Bemærk saltudfældningerne på mine shorts - tror kun vi er knapt 1/3 henne i løbet på det tidspunkt. På cykelturen indtog jeg 5 SIS GO geler, 3 flasker SIS energidrik, 3 salttabletter samt rigtig meget vand både ind- og udvortes.



Her er vi på de første km af løberuten på Ali'i Drive. Her havde jeg det super og måtte sætte bremse på mig selv for at holde farten nede. På dette tidspunkt nærmede temperaturen sig 40 grader blev der sagt. Ved væskedepoterne var det om at få koordineret både indtag og vand, cola og ind imellem energidrik samtidg med at s'rge for at få lidt is til at putte i kasketten samt i min lomme i trøjen omkring bryst/hals - virkede fint.

Efter at at have haft det lidt hårdt på det sidste stykke af Queen K er jeg istand til at rykke rimelig hårdt på den sidste km og kan slutte i fin stil hen mod målstregen. Helt fantastisk at løbe over den målstreg - helt klart det største jeg har oplevet rent sportsligt indtil nu.

Har det rigtig godt efter løbet - ikke synderligt mærket af anstrengelserne. Og kan man næsten være andet bekendt i selskab med to af mine supportere Ida og Anna. Se lige en stor medalje og så er blomsterkransen forøvrigt ægte.

Fedt fedt fedt...

Efter en herlig men ufattelig varm dag sidder jeg glad og veltilfreds her i på Uncle Billy's som ligger så tæt på målområdet at vi konstant kan høre atleter der bydes velkommen i mål - det vil forsætte til midnat.

Med en tid på 10:04:58 og en placering som nr 36 i aldergruppen og 496 totalt har jeg alt mulig grund til at være super tilfreds. Dog allermest tilfreds med at jeg kørte et klogt og kontrolleret race med et meget stabilt marathon løb på 3:22:24 med næsten konstant pace. Målsætningen om en god oplevelse blev derfor til fulde indfriet - det er bare et fantastisk stævne.

En hurtigt race rapport -  billeder m.m må lige vente til en af de kommende dage::

Svømning: Pænt med bølger igen i dag. Jeg var jo på forhånd hunderæd for starten, men ved som planlagt at placere mig på yderkanten fik jeg en overraskende rolig start. Fik dog arbejdet mig mere og mere midt ind i feltet og blev efterhånden klemt lidt. Det var dog ingenting i forhold til turen hjem fra vendepunktet - store bølger og jeg fik en del tæsk. Da jeg så ville kvittere med et lille spark for at forsvare mig fik jeg krampe i læggen. Det satte farten noget ned, hvilket bare gjorde, at der kom flere op bag fra og generede. Samtidig måtte jeg stoppe et par gange med utætte briller. Tror egentlig, at jeg vendte i en OK tid men i T1 var tiden 1:19. Godt nok nogenlunde som forventet men jeg havde undervejs håbet på omkring 1:15 - tabte meget tid på vej hjem.

Rimelig hurtigt skifte og afsted på cyklen. Det var en rigtig varm tur - som forventet med rygvind en del af vejen ud og meget kraftig modvind på stigningen op mod Hawi. Den frygtede sidevind nedad var ikke så slem synes jeg - tror vi mest havde den i ryggen. Jeg overhalede rigtig mange det meste af vejen og især når det gik opad. Det lange stykke hjem var med side- modvind men jeg havde ikke givet fuld gas og havde rimeligt overskud. Cykelsplit 5:16 og igen et Ok hurtigt skifte, hvor jeg endda tillod mig at bruge 45 sekunder på at blive oversprøjtet med solspray.

Jeg elsker at løbe ud fra T2 og vide, at nu er der ikke noget mekanik der kan drille - nu er det bare benene der skal tale. Jeg havde pænt gode ben og lagde fornuftigt ud i et pace omkring 7:30/mile. Klart det gjorde da ondt til sidst men bortset fra de lange stigninger holdt jeg pacet rimeligt konstant. Og det var MEGET varmt - ganske typisk nok en af de varmeste dage vi har haft her og stort set uden skyer. Den lange vej ud mod Natural Energy Lab er frygtelig lang og når man først kommer derud står alt stille. Langt henne i løbet havd jeg planlagt/håbet på, at jeg kunne øge tempoet og gå efter sub 10 timer men det blev ved drømmene. Opløbet var fantastisk, hvor man løber gennem en flag allé med masser af mennesker og op ad en rampe op til målstregen til den legendariske speakers velkomst - så fedt.

Og jeg har det bare helt fantastisk - føler mig ikke mærket og efter 4 pizza slices, suppe samt masser af cola og vand sidder jeg nu sammen med familien med en stor Heineken. Louise og pigerne er lidt småirriterede over, at jeg ikke virker mere smadret for de er virkelig HELT smadrede efter en lang - og også for dem - voldsom varm dag.

I morgen skal der pakkes cykel ned og i det hele taget pakkes kufferter da vi meget tidlig mandag flyver til Maui. Svært at forestille sig at det kan blive ligeså fedt som dagens race men mon ikke det bliver OK ;O) Mandag returnerer vi til Kona, hvorfra vi tirsdag rejser hjemad.

Endnu engang tak til alle dem der har haft tid til og interesse i at følge med i dagens race.

Lad det så for pokker blive lørdag

For jeg er altså ved at blive rigtig mærkelig og stresser over selv de mindste ting. Måske fordi jeg igen har haft en pænt dårlig nat. Kunne ikke falde i søvn i aftes, hvor det var ekstremt fugtigt efter, at det havde regnet kraftigt. Vågnede kl 5 og lå herefter og vendte og drejede mig et par timer inden jeg overgav mig og stod op.

Morgenmad med Louise og pigerne som er velankommet - dejligt at se dem igen og skønt med lidt selskab. Der er nu indkøbt Nutella, hvilket også gav det hele et løft. Pigerne blev sendt i byen og jeg har gjort udstyr klar til check-in og har også lige rullet og løbet nogle få minutter med raceudstyr og nummer for at tjekke at alt sidder som det skal - og det gør det :O) Er svært tilfreds med min hvide Fusionstop med indsyninger til isterninger - det bliver verdensklasse på løbeturen.

Cykel check-in blev ordnet ved 13-tiden og forløb helt utroligt velorganiseret, hvor man blev snakket og ført gennem hele skiftezonen af en af de søde pensionister. Cykel og løbepose er indleveret og man må IKKE komme i den igen før racet så jeg krydser fingre for, at jeg ikke har glemt noget. Forøvrigt en rigtig lækker skiftezone med en dejligt underlag. Godt det samme for der skal løbes pænt langt både i T1 og T2. Rasmus Henning tjekkede ind lige efter mig og så bestemt også klar ud - fik råbt "held og lykke og gi' den gas.." og han returnerede venligt ditto.

Resten af eftermiddagen skal primært forløbe på værelset med klargøring af svømmeudstyr, prerace tøj, flasker m.m. og ellers sørge for at have benene lidt oppe. Tankerne kredser selvsagt hele tiden om braget i morgen. Rent bogstaveligt i første omgang faktisk - nemlig braget fra kanonen der skyder svømningen igang kl 7.00. Som nævnt tidligere er det med en hvis nervøsitet jeg ser frem til den kaotiske svømmestart. Planen er at holde mig på ydersiden nærmest kysten og få en lidt længere men forhåbentlig mere rolig tur. På cyklen vil det sikkert gå forrygende i starten med lidt ryg/sidevind mod Hawi. Kunsten bliver dels, at køre kontrolleret så der er kræfter i modvinden hjem samt konstant fokus på væske og energi. Igen ekstrem fokus på væske og energi på løbet samt på ikke at lade mig rive med og lægge for hårdt ud på Ali'i Drive. Håber på at kunne holde 4:30- 4:35 min/km. Men men men- det er en lang dag og føler ikke at, vi i de dage vi har trænet her har haft det så fugtigt som de seneste par dage. Rigtig mange - selv verdensklasse triatleter - har haft det rigtig svært i deres første forsøg på Hawaii. Det har jeg skrevet mig bag øret og vil forsøge at respektere fuldt ud som debutant.

Den overordnede målsætning er at have et godt race med en god oplevelse - dvs ankomme til målstregen i en anstændig forfatning og forhåbentlig være i stand til at høre og nyde velkomsten fra speakeren: "Jens Oluf Eriksen - you are an Ironman". Sekundært kan man selvfølgelig drømme lidt om tider og placeringer. Under 10 timer vil være fantastisk men svært opnåeligt med en forventet svømning tæt på 1:20. Under 10:30 vil være godkendt og bliver det senere har jeg af den ene eller anden grund ikke være i stand til at holde det pace jeg forventer. En ting er sikkert - bliver det over 11 timer er det mørkt når jeg kommer ind - det vil jeg s.... gerne undgå. Jeg vil være stolt over en placering i bedste trediedel af min aldersgruppe.

Vil lukke ned for nu. Tak for alle hilsener via mail, fb m.m. Det er så fedt at vide at så mange har haft lyst til at følge med her på bloggen og har tænkt sig at sende gode tænker afsted her mod Kona. Racet kan følges på http://www.ironmanlive.com/. Kan ikke huske hvornår det starter men der plejer også at være en del dækning før racet, hvor man bl.a. kan se, hvad der foregår under den nærmest cerimonielle bodymarking (påsætning af startnummer) m.m.. På http://www.dtrif.dk/ kan man se navnene på de 16 danskere der stiller til start. I samme nyhed er der også et link til en videoblog med stemninngsglimt fra de seneste dage. Jeg håber at være i stand til at give en kort raceberetning søndag formiddag dansk tid.

JEG ER KLAR til at give den gaz og forhåbentlig gøre Eriksen-Klanen, Roskilde Tri, Novo Nordisk samt Danmark ære - glæder mig så vildt!!

  
    En stolt startnummer 749 med to af sine smukke døtre (vi savner dig Karoline) kort før bike check-in

Underpants Run og cykel-check

Tiden flyver afsted og vi har nu torsdag eftermiddag her i Kona, hvor det pt er overskuet, knapt 30 grader og pænt fugtigt synes jeg. Det er som om især fugtigheden har fået et hak op de seneste par dage og jeg er spændt på hvordan det vil påvirke performace på lørdag.. I øjeblikket lover vejrudsigten nogenlunde uændret vejr dvs vi sikkert kan regne med en solrig første halvdel af dagen med chance for lidt skyer senere hen.

Sover desværre fortsat ikke optimalt idet jeg udover de - for en mand i min alder - uundgåelige toiletbesøg i løbet af natten vågner omkring kl 4 uden at kunne falde i søvn igen. Det er jo sådan set en meget fin rytme i forhold til på lørdag, hvor jeg skal op omkring den tid men jeg ville gerne have lidt søvn i banken. Men det er altså også det eneste irritationsmoment i øjeblikket for ellers kører alt planmæssigt.

Svømmede ikke i morges og gik derfor blot ned på kajen for at få den planlagte ART behandling hos Charles. Han var dog optaget da jeg kom - på briksen lå nemlig Niels-Otto og fedede den. De var igang med et større omgang med armene. Blev heldigvis også hurtigt min tur og Charles arbejde med min dårlige ankel samt lårmuskler og hoftebøjer. Jeg blev sendt en tur op og ned af plænen for, at Charles kunne vurdere mobiliteten i mine hofter - og efter hans vurdering var den blevet væsentligt bedre efter behandlingen. Svært at sige selv, men det føltes fantastisk og især arbejdet med anklen og lårmusklerne var super.

Inden jeg returnerede til Uncle Billy's stod vi lige og iagttog det traditionelle Underpants Run med et helt utroligt stort fremmøde. Måske man burde have deltaget men på den anden side må det være her, at en Kona veteran som Niels-Otto træder i karakter og går forrest. Nå men vi hyggede os nu også meget godt med bare at betragte de mange herlige undertøjs/ble/kompressions kombinationer - et herligt indslag der træk mange tilskuere. Og på nær kompressionsstrømperne må man sige, at det er lidt tilbage til de gamle dage, hvor triathlonudrystningen var speedos og en minimalistisk top.

Det meste af eftermiddagen er gået på værelset med forskellige pillerier med cyklen. Tjek af ekstraslanger for at sikre, at de eftermonterede ventilforlængere nu virkelig er tætte. Tjek af dæk - her kunne jeg bl.a. trække 1 cm tyndt og sylespidst metalstykke ud af bagdækket. Det kunne have givet en rigtig kedelig start på lørdag. Jeg skal også endelig have taget stilling til opsættet med flasker og ekstraslanger. Igen - sådan noget burde jeg have fastlagt tidligere men sådan fungerer jeg åbenbart ikke.

På en kulinariske side har jeg til frokost overgået mig selv i dag med en tun, rød peber baked beans sandwich der smagte forrygende. Nutella er også blevet indkøbt og står nu klar sammen med havregrynen til lørdag morgen. Ved godt at visse fraråder havregryn pga fibrerne men jeg har nu aldrig haft problemer og det giver en dejlig bund på en lang dag, hvor jeg ikke indtager fast føde overhovedet.

Fast føde er der til gengæld igen i aften, hvor vi skal til pasta party på King Kamehameha's Hotel. Det kan jeg lige nu inden Louise, Anna og Ida ankommer ved 20-tiden. Dem glæder jeg mig til at se - det lader til at de indtil nu har haft en god rejse og var endda så snydeheldige at blive opgraderet til economy ekstra på den lange tur over Atlanten til vestkysten.

Aloha for nu - håber jeg når en kort blog i morgen inden jeg lukker helt ned frem mod racet! Føj hvor er der fugtigt lige nu - sidder lige så stille og roligt badet i sved.

Heftig morgentrafik ud mod morgenkaffen

                                Det er så Charles - her i gang med Niels-Otto

                                Underpants Run - undertøjs/kompressions-kombi var meget brugt

                                Tjek af slanger og ventiler for sivehuller

                                Tun, rød peber og baked beans lige fra dåsen - en nyklassiker er født

Sidste træningspas i kassen

Udover en lille udstyrstest fredag og måske en lille badetur i morgen skal der ikke trænes mere i Kona for denne gang.. Næste gang jeg ligger på Queen K er på race day og nu handler det om at ankomme til lørdag så velrestitueret som overhovedet muligt. Så fokus på hvile, hydrering m.m - ligge lidt mere på hotelsengen end vanligt og undgå at bruge for mange kræfter på expo, shopping, sightseeing og andre i denne sammenhæng irrelevante ting. Umiddelbart ikke det der falder én nemmest når man nu er på dejlige Hawaii, men sådan må det være med den udfordring der venter.

Stadig voldsom bølgegang her til morgen, hvor jeg tog knapt halvdelen af ruten med to korte perioder med IM pace. På vejen tilbage var jeg omkring den nok så kendte katamaran som ligger nogle hundrede meter fra kajen med servering af en lille kop kaffe og en småkage. Så kan man så ligge der i det 26 grader varme vand og nyde sagerne mens man træder vande - sejt. Må jo ellers nok nu konstatere, at det ikke bliver i denne omgang, at jeg kommer til at svømme med delfiner. I det hele taget har sigtbarheden i vandet været dårlig de sidste par dage pga den voldsomme bølgegang.

Sidste reelle træningpas bestod af 25 km cykling med et par korte intervaller i IM pace efterfulgt af ca 3 km let løb med en smule pace på de to stigninger der var på stykket. Da jeg vendte om ude på Queen K kom Faris Al Sultan (Manden der iført sine elskede Speedo's vandt her i 2005) rullende og jeg lagde mig bag ham men mistede ham desværre ved et lyssignal - ham napper jeg på lørdag.

EXPO'en kører fortsat på fuld tryk og jeg havde jo et lille hængeparti i går med et par Garneau cykelsko jeg ikke helt kunne glemme. Fik en lang snak med designeren af skoen - fedt at høre ham fortælle om "sit lille barn" og tankerne omkring alle de nyeste detaljer. Jeg havde taget min 5 år gamle Garneau sko med - faktisk den jeg skal køre med på lørdag. Den blev sammenlignet med et par slippers da den jo sine steder er udvidet en smule. Selvfølgelig ikke OK, at jeg ikke har fået skiftet i tide før dette race men jeg tør i hvert fald ikke køre i det nye på lørdag. For ja! selvfølgelig købte jeg dem da - 200 $ er en meget fornuftig pris (som jeg slet ingen problemer har med at nævne da Louise i skrivende stund er på vej hertil uden mulighed for at læse blog).

Da jeg er debutant herovre valgte jeg her til eftermiddag at gå til det "obligatoriske" pre-race møde. Jeg valgte det tysk sprogede møde da Louise, Anna og ida ankommer i morgen næsten samtidig med det engelske. Så godt at man som fynbo er vokset op med tysk fjernsyn. Ikke megen ny info i forhold til, hvad man har læst men alligevel rart at høre, hvad man særligt skal være opmærksom på under indtjekning samt selve racet.

Ved godt jeg gentager mig selv men Kona ændres dag for dag med flere og flere bannere, tribuner, begyndende transition Zone og i det hele taget flere triatleter samt supportere. I dag var da så oveni et krydstogtskib der havde kastet anker i bugten - det summer af liv.

I aften er det så Niels-Otto's "hver anden dag" og dermed atter tid til en lækker gang thaimad. Jeg skal have summer rolls til forret og en lækker hovedret med brune ris - lur om om ikke Niels-Otto skal have spring rolls.

Katamaranen kan skimtes i midten af billedet - servering af morgenkaffe og kage

Trængsel ved morgensvømningen

Masser af den nye SHIV med indbygget Camelbag i skrårøret - mulighed for at teste den cykel som Rasmus Henning kører på i racet på lørdag

Det bliver så min 2012 race sko - VM køres i slippers!!

Registrering og parade

Så er jeg registreret til IRONMAN World Championship - det er nummer 749 der skal holdes øje med på ironman.com på lørdag. Det hele forløb meget velorganiseret, hvor man blev guidet fra den ene søde pensionist efter den anden for at skrive under på adskillige formularer. En af de søde damer med pænt farvet hår kunne stolt fortælle at hun havde været på Cruise i Skandinavien og bl.a også DK. I DK havde hun besøgt Århus og Helsinki!!!

Dagen startede endnu engang i Stillehavet. Efter en ganske udemærket nats søvn med ørepropper begav jeg mød kajen, hvor jeg kunne konstatere at bølgerne om muligt var endnu større end i går. Det blev dog til 2 km og jeg undgik at blive søsyg. På billedet nedenfor ser det måske ikke så vildt ud (pånær brændingen) men det var ganske voldsomt og giver også en uhyggeligt stærk modstrøm når man nærmer sig kysten. Jeg må sige, at den smule teknik jeg måtte have røg sig en tur denne morgen.

Tæt ved kajen er der opstillet et telt fuldt med behandlere udøvende den såkaldte ART (Active Release Techniques) behandling. Niels-Otto havde anbefalet mig at opsøge teltet og spørge efter Charles. Så selvom min arm var blevet bedre efter at have lavet nogle øvelser valgte jeg at opsøge Charles for at få behandlet armen. Han var helt fantastisk og udover armen fik jeg det "helt store tjek", hvor der blev arbejdet med mine lårmuskler, hoftebøjere samt ikke mindst min ankel som stadig har det lidt svært efter mine forstuvninger i sommer. Det er svært at beskrive, hvad der foregik men jeg blev trykket og strukket godt igennem af den gode Charles som forøvrigt kunne konstatere, at jeg ikke har "major issues", hvilket jo også er rart at få konstateret. det samme kunne man desværre ikke sige om gutten der blev behandlet før mig. Han manglede begge ben fra knæene og ned samt én arm - imponerende at kaste sig ud i sådan en udfordring. Jeg følte nærmest, at jeg fløj fra teltet og glæder mig til endnu en behandling på torsdag - et helt fantastisk tilbud! (og gratis Louise).

Efter registreringen og lidt indkøb til frokost tog jeg en let 20 minutters løbetur i middagsheden med 2 gange ½ miles indlagte IM pace "ryk". Så var det tid til frokost, hvor jeg i mit ikke eksisterende køkken fik kreeret den dejligste grove (det kan faktisk fås) ciabatta bolle med den måske lidt usædvanlige kombi: tun, grillet kyllingebryst samt den mest saftige røde peber jeg nogensinde har fået - mums!

Efter lidt afslapning ved pool og på værelset var det så tid til "Parade of Nations", hvor de atleter og pårørende der har lyst marcherer gennem byen. Vi vel vel knapt halvdelen af de danske deltagere der er herovre men det var nu meget hyggeligt og sjovt at se, hvor mange tilskuere der havde taget opstilling og stod og hujede og filmede på livet løs. Vores VM håb i min aldersgruppe Bent Andersen var den naturlige fanebærer. Rasmus Henning var også lige omkring og hilse på os alle sammen ganske kort. Fint af ham at komme og forståligt nok at han istedet han valgt at få massage.

Paraden endte ud direkte i Ford Ironman Village som er navnet på den kæmpe expo der er her med fremvisning af det aller-nyeste lir inden for cykler og udstyr. Vi fik lige kigget lidt både før og efter aftensmaden og jeg har allerede set mig varm på et par cykelsko til erstatning for mine MEGET gamle sko fra 200 - nu må vi se. Især Spezialized standen var megte velbesøgt og vrimlede med triathlon stjerner som sidste års vinder Chris McCormack og OL vinderen Jan Frodeno. Aftensmåltidet var i dag henlagt til en fiskerestaurant, hvor vi fik et ganske OK måltid - stegt tun med grøntsager og masser af kartofler.

Fryder mig så elleres over at Louise og pigerne derhjemme har hhv sidste arbejds- og skoledag, hvorefter de torsdag sætter kursen mod Big Island. Det glæder jeg mig vildt til og håber de kan affinde sig med, at de ankommer stort set samtidig med, at jeg begynder at blive mærkelig med pre-race nerver. Men mon ikke vi klarer den - vi ved belønningen venter forude. Mandag tager vi til Mauii, hvor den står på en uges ren afslapning.

                                                    Look out for 749!

                                         Der var gang i Kailua Bay denne morgen

                                 Ikke speed-dating men registrering til Ford World Championship

En lille men stærk delegation - Bent A. i front

EXPO! Niels-Otto og jeg studerer den nye SHIV ;O)

Race week er startet

Så blev det mandag her i Kona og hermed er ugen for mit store race begyndt - vildt!. Og jeg skal ellers også lige love for at det hele får endnu et nøk op her. Antallet af triatler ved morgensvømningen er eksploderet og hele træningsseancen fungerer næsten som et reelt stævne med check-in af bagage og nummer på hånden. Forskellige handlende og leverandører er klar med gode tilbud og gratis ting og sager - således scorede jeg et par gratis TYR svømmebriller. Og hvis jeg på torsdag påfører en tatto jeg fik udleveret og møder op i en bestemt forretning for jeg en gratis t-shirts osv osv......

Var ellers ikke lige i stødet til den store svømmetur i dag af to grunde. Jeg har sovet dårligt de sidste par nætter, hvor jeg er vågnet midt på natten uden at kunne falde i søvn igen. I nat var det så primært fordi, at der på et værelse meget tæt på mit blev taget bad fra 4-4:30 under konstant højlydt hosten og hakken - og her er MEGET lydt. Det er selvsagt ikke optimalt ikke at få den gode dybe nattesøvn der er så vigtig for restitutionen. Det ville også være rart at have lidt søvn i banken frem mod på fredag da det erfaringsmæssigt kan være rigtigt svært at falde i søvn dagen før racet, hvor man desuden skal op midt om natten. Den anden dårlige undskyld for ikke at ville svømme er, at jeg fra i går har været lettere følelsesløs i min højre hånd og underarm. Har tænkt som en gal på, hvad årsagen kan være og tror faktisk at det kan være mit arbejde med computeren. Her sidder jeg lidt uvant uden mus i min hotelseng osv. Nå det må jeg i hvert fald lige være opmærksom på og se at få lavet nogle øvelser og i det hele taget passe på. Mht søvnen har min umiddelbare aktion været at anskaffe et par ørepropper som skal afprøves i nat.

Jeg hoppede dog alligevel lige i vandet for en meget kort tur på 10-15 minutter, hvorefter den stod på morgenmad på hotellet. Jeg supplerer Uncle Billy's papaya frugt og toast med havregryn og rosiner. Afsted til cykelhandleren for at hente min cykel som nu har fået nyt headset - 50 $ + 20 i arbejdsløn er vist en fair pris. Dagens træningspas var 40 km cykling i jævnt tempo med et par korte indlagte perioder med IM intensitet - det rullede igen ganske fint. Der er som regel medvind ud og tilsvarende modvind hjem - og hvis vinden på lørdag er som den var i dag bliver det en meget lang tur hjem. Kunne ellers glæde mig over min nye fine hjelm - det var meget tydelig at den er bedre ventileret end min gamle så det er et rigtig fint løft på udstyrssiden.

Ja og nu vi er ved udstyr kan jeg lige så godt bryde sammen og tilstå. Den har ligget på værelset en dag ubrugt og med prismærkerne på i fald, at jeg fortrød eller fandt et bedre tilbud. Den er ikke billig og kan nok kun give en marginal fordel på raceday men stort set alle har en og hvorfor så ikke også mig? Der er selvfølgelig tale om em svømme speedsuit. Våddragter er jo ikke tilladt her men det betyder ikke at der svømmes old school i speedo's.Efter at man i nogle år har måtte svømme i dragter med et ganske tyndt lag neopren er kun tekstiler uden nogen form for opdrift tilladt nu. Man vælger så noget materiale der angiveligt sikrer et bedre glid gennem vandet og måske også en stabilisering af coremuskulatoren. Jeg har valgt modellen Torque fra firmaet TYR som også er officiel sponsor for stævnet - den tror jeg på er den bedste. Sjovt nok og desværre også den dyreste. Nå men den skulle da lige afprøves så her sidst på eftermiddag måtte jeg lige springe i igen. Og helt ærligt må jeg sige, at jeg ikke har den fjerneste ide om den giver mig mere fart. Der var så kraftig bølgegang i dag, at jeg bare lå som en lille korkprop og blev kastet frem og tilbage - så en egentlig dom må vente til én af de kommende dage. Jeg tager en ny tur i morgen tidlig.

Og med en ny dag der truer i morgen tror jeg vil lukke ned for nu - øjenlågene er ved at være tunge her kl 21. I morgen er der "Parade of nations", hvor jeg formoder at de fleste danskere vil deltage. Ligeledes starter registreringen også med udlevering af startnr. m.m.

Ny svømmedragt :O)

Jeg spænder hjelmen - og den er ny

..og nej Louise jeg har ikke brugt penge igen - den kostede nemlig gratis. Jeg fik opsnappet ved en rundtur i den Rudy Project stand der er åbnet her på hotellet i dag, at der foregik nogle mystiske uddelinger inde bag et forhæng, hvorefter den ene atlet efter den anden kom ud med en kasse under armen. Det skulle da undersøges og det viste sig, at en række atleter på forhånd har modtaget et tilbud om en gratis hjelm - eneste betingelse er, at man skal køre med den på raceday. Det er sådan herovre at man i forbindelse med cykel check-in fredag bliver udspurgt omkring alt det udstyr man svømmer/cykler og løber med, hvorefter der bliver lavet statistik. Det er derfor selvsagt vigtigt for leverandørerne at få flashet deres produkter og få dem boostet i statistikken. Så således endte det med at jeg blev sponsoreret som en rigtig pro. Indrømmet det var ikke et "must have" men den er hvid (vigtigt i solen)og bedre ventileret end min gamle mørkerøde Bell. På billedet kan I se hvor godt den klær' mig - læg mærke til de store huller fortil, hvor man også kan sprøjte vand ind til nedkøling.

Dagen startede men en svømmetur (surprise!!) kl 7.00. Det er bare en rigtig fin start på dagen og en anledning til at møde nogle af de andre danske deltagere. Tror også på, at jo mere jeg får svømmet herovre jo bedre (læs mindre skrækindjagende) bliver oplevelsen  på lørdag. Fik igen en sludder med Niels Otto der kom daskende med Rasmus Henning da de bor på samme hotel. Rasmus nåede jeg dog ikke at hilse på da han straks blev overfaldet af alle mulige andre - bla. et lille filmhold. Hilste også på Allan Fønns fra Århus. Det blev til  2 km, hvoraf i hvert fald halvdelen var IM/AT pace.

Den planlagte løbetur ville jeg vente med til det blev lidt varmere så istedet spadserede jeg lidt rundt i lille hyggelige Kona. I dag er det store officielle merchandise telt åbnet - det måtte jeg også lige omkring. Her kan man få ALT muligt med ironman logo på. Min familie vil nok hævde at jeg efterhånden har t-shirts nok så jeg holdt mig til en kasket. Ja og så for sølle 5 $ end DVD med racet fra 2009 - den kan jeg hygge mig med en af de kommende aftener.

Ved middagstid tog jeg  så 11 km løb i IM pace på Ali'i Drive. Gode løbeben igen i dag, hvor jeg også bl.a. fik kastet håndtegn til Rasmus Hennings træningskammarat Dirk Bockel som kom i top 10 her sidste år. Vi er nu så tæt på stævnet er der på Ali'i Drive nu også er opstillet små væskedepoter fra nogle af producenterne - en dejlig ting. Synes dog ikke at det var supervarmt - i dag som de fleste foregående dage bliver det op ad dagen lidt overskyet. I går eftermiddags havde vi faktisk regn og i nat rigtig meget regn.

Med lidt blogskrivning og aftensmad ude er den dag så også ved at være gået. Niels-Otto har fået mig ud af min havregryn og tunmadder på værelset rutine så i dag var vi på et udemærket australsk Grill House.. Vi spiste tilmed pomfritter - det var altså Niels-Otto der startede vil jeg bare sige.

                                         Rasmus Henning interviewes

                                         Se så lige der!

                                         Niels-Otto fik sig også en hjelm - og købte tilmed en ekstra

Queen Ka'ahumanu Highway

Der er nu slet ikke så tosset på Queen K! Når man først har vænnet sig til - især på det første stykke - at flette med Buick's, Dodge's og diverse monstertrucks er det faktisk helt fint og lægge der i nødsporet og pedalere. Og det er simpelthen der vi allesammen kører ud og træner - og så kan vi ellers ligge der og kaste håndtegn til hinanden når vi overhaler/overhales eller får øjenkontakt med de modkørende. Som jeg beskrev forleden er der ingen tvivl om at vejen er åben, lang og en anelse monoton men der er faktisk en stor del af vejen en fantastik udsigt over Stillehavet og det er som om at landskabet bliver en smule mere frodigt når man kommer lidt længere ud. Det må kunne bruges til noget når det bliver hårdt på lørdag.

Og lidt længere ud kom jeg i dag da jeg valgte at tage min sidste lidt længere tur på cyklen. Først skulle jeg dog lige hente min cykel hos Bike Works. De kunne fortælle, at mit krank var blevet smurt men De havde ikke turde skille mit headset da det var hårdt ramt af rust. Men alt i alt var knirkeriet blevet bedre så nu kunne jeg tage en tur og overveje om jeg ville have skiftet delene i headsettet. Og så var det ellers afsted ud af Queen K. Det blev til 105 km i et kontrolleret roligt tempo - det rullede igen helt fint. Jeg havde i dag valgt at tage min aerohjelm på for lige at tjekke, at den ikke er for varm at køre med. Ingen tvivl om at man koger lidt mere end med en almindelig ventileret hjelm men jeg tror det går. Rasmus Henning var forøvrigt også ude at rulle - det så  ud stil at også han tog det stille og roligt. Bliver spændende at se hvad han kan præstere på lørdag.

Vel returneret til Kona valgte jeg at indlevere min cykel for at få de seneste ting ordnet. Et ordentligt og velfungerende headset er det der sikrer, at du har ordentlig kontrol over styrtøjet så det skal bare være i orden når du drøner med 60 km /t ned fra vendepunktet i Hawi, hvor man ofte oplever de berygtede kastevinde. Så der er dømt cykelfri i morgen søndag da jeg først kan hente cyklen mandag morgen. Det passer nu også helt fint at "nøjes" med en svømme- og løbetur. Det er ufatteligt let at glemme, at man rent faktisk er på nedtrapning - hele tiden ser man skarpe triatler igang med træning og hører om endda temmelig lange træningspas. Det gælder derfor om at være stærk i troen og huske på, at man på ingen måde kan score en ekstra formgevinst på dette sene tidspunkt - til gengæld kan man nemt gøre det modsatte ved at overtræne. Men det er nemmere sagt end gjort når man nu er i disse omgivelser blandt så mange andre træningsjunkier.

Han han da slet ikke svømmet i dag? spørger I måske. Tja både ja og nej. Tog ned til Kajen igen i morges men mest bare for at sidde og kigge. Prøvede at sidde og iagttage nogle af de mange rigtig gode svømmere der er her - det er fantastisk at se hvor let de glider gennem vandet. Og da jeg nu synes jeg havde luret så mange gode tricks måtte jeg da lige selv i for en kort bemærkning. Svømmede 15 min meget roligt med fokus på "god stil" - jeg vil lade det være op til koralfiskene om det lykkedes. Ellers ikke så mange stjerner på kajen denne morgen men dog én af de helt store på kvinde siden - nemlig den 6 dobbelte vinder Natascha Badmann. Hun blev lige genstand for et lille photoshoot i vandet.

Dagen sluttede hyggeligt i selskab med Niels-Otto fra Silkeborg (tidl. Roskilde). Han kender forholdene her efter sine 6 deltagelser så han tog mig med til sin yndlings thai restaurant og vi fik et stort meget lækkert måltid med for- og hovedret for knapt 20 $.

                                          Natascha Badmann i photoshoot

                                          Endnu en photoshoot - hvem mon hun er ??

Kajen og stjernerne

Med den lille omskrivning af et gammelt hit med hedengange Frede Fup som indgangsbøn hermed lidt nyt fra Kona. Eller nyt er måske så meget sagt for det er jo ikke fordi jeg kan diske op med en dag markant forskellig fra de øvrige. Så er man ikke til triathlon eller navlepilleri (og er man ikke min mor) kan man sådan set godt stoppe her. Men jeg er jo primært kommet her for at svømme, cykle, løbe, spise og hvile så I må ha' mig undskyldt.

Jeg havde jo i går lovet mig selv en længere svømmetur så jeg besluttede, at det skulle være dagen, hvor jeg svømmede hele ruten. Som tidligere nævnt er der allerede lagt bøjer ud men det er ikke den endelige rute men blot en markering af rutens linje. Efter en hurtig gang papaya og toast begav jeg mig ned mod kajen ved 7-tiden. Jeg havde taget kameraet med så jeg kunne gå og tage lidt stemningsbilleder til bloggen alt imens jeg fordøjede morgenmaden. Straks kunne jeg se, at der kom en meget hurtigt svømmende gruppe ind mod kajen - "for pokker kunne man bare svømme som dem" stod jeg vist nok og tænkte. Det viste sig så også, at det ikke var hvem som helst da gruppen bl.a talte Craig Alexander som har vundet her i 2009 og 2010 samt Chris Lieto (I ved ham fra igår med knallerten).

Således opløftet var det tid til selv at kaste sig i bølgerne og jeg begyndte min laaange tur ud mod sidste bøje. Der var igen i dag store rolige bølger der gør det vanskeligt at orientere sig i vandet - så jeg fik bestemt ikke svømmet den lige vej. Tempoet var jævnt og med en lille pause nåede jeg vendepunktet efter ca 45 min, hvilket jo bestemt heller ikke er imponerende. Med et tilsvarende jævnt tempo hjem nåede jeg således tilbage til kajen efter knapt 1½ time. Så var jeg også godt mør, en smule søsyg samt brændt et par steder af nogle underlige tråde der drillede de fleste atleter denne morgen. 1½ time holder jo slet ikke på raceday men dels gav jeg jo ikke fuld gas og dels fik jeg den trøstende meddelse, at en gut med GPS havde målt den til 4.2 km. Men ingen tvivl om at jeg får min sag for på næste lørdag og jeg skal nok regne med en tid der er 10 min langsommere end normalt, hvilket vil svare til et sted mellem 1:15 og 1:20.

Mener vi er i omkring 15 danskere til start her i Kona og i dag rendte jeg for første gang ind i et par af dem. Først fik jeg en snak med Allan Jakobsen og Morten Bokær fra TRI4 og på vej hjem mod hotellet mødte jeg så legendariske Bent Andersen med familie. Triatleter eller dem der har fulgt min blog fra Lanzarote vil vide at Bent er en af favoritterne til at snuppe VM titlen i min aldersgruppe (45-49) og udover lidt småproblemer med benene som vist næsten altid driller erklærede han sig klar med en målsætning om mindst en top 5 placering.

Efter en ekstra gang morgenmad besluttede jeg mig for at rulle en kort tur på 40 min før den stod på 20 min let løb på Ali'i drive. Det gik alt sammen meget fint. Med fare for at blive straffet for mit overmod synes jeg altså at varmen er til at klare - men selvfølgelig er det en anden sag når man skal præstere i mange timer. Jeg har de sidste par uger hjemme i Danmark cyklet og løbet i vintertøj samt siddet lidt ekstra i sauna til svømning- det tror jeg på har gjort mig godt i denne sammenhæng.

Efter en dejlig frokost på Lava Java, der har lanceret et særlig tri-venligt menukort, valgte jeg at håndtere et mindre mekanisk problem med cyklen. Der er som om, at jeg altid i forbindelse med stævner oplever et eller andet der bekymrer mig. Om det er fordi sanserne er mere skærpet, at jeg har bedre tid eller blot er uheldig er svært at sige men sagen var den at det knirker fra min krank ligeså snart det stiger en smule. På turen i dag gik det fra slemt til værre og ligeså snart jeg fik en smule modvind og dermed trådte lidt hårdere knirkede det lystigt. Sikkert ikke kritisk men sk... iririterende. Så nu står cyklen hos de flinke - og i disse dage meget hårdtarbejdene - cykelmekanikere som vil skille kranksættet ad og smøre det. Faktisk mente de også at det knirkede fra mit headset - så det vil de også kigge på. Så én bekymring og - efter sigende - max 50$ mindre/fattigere ;O)

Ellers har der kun lige været tid til lidt afslapning ved poolen, hvor jeg kunne konstatere at der også her på Uncle Billy's er ved at blive stillet op til noget triathlon udstilling af en slags - ser ud til at være firmaet Rudy Project der bla. laver cykelbriller. I det hele taget stiger tri-aktiviten i Kona dag for dag, hvor der hele tiden bliver flere og flere - uhyggeligt veltrimmede - atleter på gaderne. Men for Søren - jeg er er jo en af dem!!

                                        Hold fast de svømmer hurtigt dem der.

                                         Kunne det være....????
                                         

                                         Chris Lieto og Craig Alexander somend. Mon de diskuterer
                                         hvornår Craig kommende blæsende forbi Chris på løbet.

Kona kaffe og Ali'i Drive i bar mave

Sidder nu iført kompressionssokker og PC (samt en smule andet) med benene smækket op på min lille terrase og kan tænke tilbage på endnu en dejlig dag her i Kona. "Se at få dig et liv" ville nogen måske mene men på trods af, at jeg endnu ikke har søgt de klassiske turistoplevelser føler jeg, at jeg oplever en hel masse.

Dagen startede med en svømmetur kl. 7.00. Havde håbet på at vandet måske var lidt mere stille på det tidspunkt men det var i hvert fald ikke tilfældet idag - tværtimod faktisk. Så jeg fik endnu en gyngetur men det lader til at jeg klarer det uden at blive søsyg som det faktisk sker for flere under racet. Jeg har dog endnu ikke taget hele ruten så jeg mangler stadig at vise at jeg er såstærk nok til hele turen - kan være jeg prøver i morgen. Heller ingen delfiner i dag desværre men det er altså ellers som at svømme rundt i et akvarium især tæt inde ved kysten.

Efter en gang morgenmad og lidt pilleri med cyklen stod den på cykling på Queen K. I dag ville jeg gerne lidt længere ud for rigtigt at fornemme ruten og mærke om benene er ved at være klar efter rejsen. Det blev til ca 1 time ud og tilsvarende hjem og jeg fik dermed 70 km i benene. Ingen tvivl om, at det kan blive en rigitig hård tur på næste lørdag - ikke mindst mentalt. 90 km ud og hjem på en lang, lige og nærmest uendelig highway. Selvom om vi stadig ikke har mere end ca 29 grader kan flere steder mærke strålevarmen fra de tilstødene lavalandskaber. Bliver det tilmed en blæsende dag, hvad det som oftest er, bliver det først rigtig ondt da man sidder blottet for enhver form for læ samt tilskuere til at heppe for den sags skyld. Nå men det er jo det er det sjove ved det hele eller hvad... og det rullede faktisk Ok derude idag så jeg er klar!! Især er jeg rigtig stærk når det går nedad med vinden i ryggen ;O).

Mødte Chris Lieto ude på ruten - han er nok pt verdens bedst cyklende triathlet. Han havde så valgt en lidt andet form for træningspas end mig idet han kom blæsende bag en knallert der gav ham pace. Det så godt nok skræmmende ud og jeg glædede mig over, at de kørte i modsat retning så mit eget tempo ikke blev udstillet.

Hjemme igen på Uncle Billy's inhalerede jeg lige en cola og trak så ellers i mine fine nye racesko. Klokken var nu godt 12 og nu skulle der løbes i bar (og megt hvid) mave i middagssolen på Ali'i Drive der som nævnt tidligere udgør den første del af løbet på raceday. Det blev til knapt 10 km og jeg havde ikke problemer med at holde mit forventede racetempo på omkring 4:30. Faktisk løb jeg en smule hurtigere og havde heller ikke problemer med varmen - men jeg tror som sagt heller ikke at det hverken mht varme eller fugt endnu har været så slemt som det kan være. Men i hvert fald meget positivt at det føltes rimeligt let.

Efter en ordentlig skudefuld havregryn med banan og rosiner blev det til et besøg i den meget flotte cykel/tri-butik der betjener de fleste triatler her. De hjalp mig  igår helt gratis da min kassette var gået løs - helt fantastisk personale og flot udvalg. Jeg holdt mig dog nogenlunde i skindet da der jo gerne skal være nogle penge tilbage når den store expo starter i næste uge.

Ganske tæt på mit hotel ligger den for triatler så kendte cafe "Lava Java". Det er her man mødes og, hvor man udover ganske udemærket mad kan nyde en dejlig kop Kona Kaffe. Området her har son navnet antyder sin egen produktion af en ganske udemærket kaffe. Dette havde jeg også glædet mig til på forhånd
og idag blev så dagen, hvor det så skulle prøves. Helt fantastisk at sidde der med sin kaffe og kigge ud over stillehavet - og svømmeruten forøvrigt.

Nok for denne gang - lur mig om i morgen ikke starter med endnu en svømmetur. Jeg vedhæfter et par stemningsbilleder fra dagen der nu er ved at være gået.

                                          Lava Java - stedet "man" mødes. Jeg mødte godt nok ikke nogen!

                                          Kona Kaffe og Stillehavet

                                         Omtrent her starter Ali'i Drive

1. dag i Kona

Efter en godt 30 timers rejse ankom jeg i går aftes endelig til Kona. Vi indkasserede 2 timers forsinkelse i Los Angeles da vi efter at have siddet noget tid og ventet på afgang måtte skifte fly pga en fejl på vingen. Umiddelbart ikke det man jubler over efter 20 timer på farten men de skal på den anden side ikke høre noget for at prioritere sikkerheden frem for alt. Ellers klappede alt som planlagt og jeg har også fået min bagage og cykel med hele vejen :O) Jeg er indlogeret på Uncle Billy's Hotel. Det er et ganske hyggeligt men temmelig nedslidt hotel men ligger perfekt på den nok så kende Ali'i Drive kun nogle få hundrede meter fra svømmestarten.

Kl. 6 i morges kunne jeg ikke sove længere - jeg var godt sulten så jeg kastede mig over morgenbuffeten lige så snart den åbnede. Som jeg havde læst i nogle anmeldelser forinden var den bestemt ikke noget særligt - bedste indslag var var en masse friske store papaya frugter - ellers var det kedeligt hvidt toastbrød og muffins.

Ellers var dagens plan at få lavet lidt ganske let træning blot for at få kroppen lidt igang igen efter den hårde rejse - svømning og cykling tænkte jeg. Først skulle cyklen samles - det blev klaret rimelig hurtigt og jeg kunne med glæde konstatetere at intet ser ud til at have taget skade under rejsen. Og så var det ellers afsted ned til kajen ved "Dig Me Beach" for at svømme en stille og rolig tur på ruten. Man mærker straks at der er et helt specielt setup om dette stævne. Selvom vi stadig har 10 dage til stævnet er der allerede lagt bøjer ud til markering af ruten, hvor der også er adskillige frivillige ude på surfboards og i kajakker for at passe på os. På kajen serveres der vand og energidrik og der er faciliteter til at have sit tøj opmagasineret. Vandet var 26 grader og en smule uroligt denne morgen så jeg blev vugget op og ned hele vejen. Men ellers var vandet lige så fantastisk som jeg havde forestillet mig. Masser af flotte fisk fisk at se på og tilmed fik jeg også følge af en lille havskildpadde. På kajen gik snakken ellers om at der havde været delfiner tidligere på morgenen men dem fik jeg desværre ikke fornøjelse af i denne omgang. Jeg svømmede vel et par km, hvilket var rigeligt for den trætte krop- faktisk nåede jeg at få krampe i den ene læg.

Formiddagen gik ellers med at skridte området af samt lidt shopping så jeg kunne lave lidt økonomisk og ernæringsrigtigt mad selv. Det resulterede i at jeg kom hjem med bl.a. havregryn og flere dåser tun for jo blot at komme i tanke om at jeg hverken har bestik, dåseåbner eller noget som helst!! Nå men jeg fik da lavet nogle udemærkede kalkunsandwich. Kom forøvrigt også lige til at købe et par nye racesko som jeg har tænkt mig at nå at løbe til inden racet. Det er et par Zoot magen til de nedslidte jeg havde i forvejen - blot i en særlig Hawaii udgave: Ali'i opkaldet efter den - for triatleter - så kendte vej. I får da lige et billede - minder lidt om de polynesiske tattoos alle går rundt med herovre. Min mor vil nok kalde dem "festlige".

Her til eftermiddag skulle cyklen så ud en tur. Det blev til meget stille og rolige 40 km hvor jeg tog det stykke vi kommer til at løbe på Ali'i drive samt stykket på den berømte Queen K Highroad ud mod lufthavnen. Dermed fik jeg faktisk - med undtagelse af stykket i Energi Lab som er spærret for cyklister - cyklet hele marathonruten. Meget specielt at køre der i myldretiden på det der minder om en dansk motervej og skulle krydse ind og ud over højresvingsbaner. Så var det ikke fordi denne vej er så ikonisk ville det have været en oplevelse man godt kunne have undværet. Men når man nu som jeg de seneste 4-5 år har siddet på nettet og slugt transmissionerne fra stævnet var det istedet "tænk at jeg nu cykler rundt her - fedt"!!

Varmen har ikke været så skræmmende idag da det har været overskyet en del af tiden og lige knapt 30 grader. Men der er ingen tvivl om at når solen er fremme tager den virkelig fat. Fugten er også til at klare - eller det troede jeg i hvert fald lige indtil jeg luntede 1 km op til supermarkedet. Jeg var gennemblødt af sved inden jeg nåede frem så var det ikke fordi, at alle der har været her før giver udtryk for noget af det samme ville det være svært at forestille sig at man skal være igang omkring 10 timer med fuld gas i dette klima.

Indtil nu har det ikke været så slemt med jetlag men nu her ved aftenstid er jeg ved at få med hammeren og sidder nu med tunge øjenlåg. Tror ikke jeg orker at gå ud og spise så det bliver nok blot til portion havregryn evt. med en tunmad til dessert. Jeg har fået købt en dåseåbner til 2 $ så nu skal der være fest.

Aloha

Uncle Billy's Hotel i Kona

                                            Mit værelse nederst i midten.

Rejsefeber og paniktræning

Så nærmer årets absolutte højdepunkt sig - sommeren er fløjet afsted og på tirsdag d. 27 september er der afgang til Big Island, Hawaii. Afgang fra Kastrup kl 6.00, hvorefter det går over Frankfurt og Los Angeles inden jeg kl 19 lokal tid lander i Kona. Det giver mig 10 dage inden racet til at vænne mig til fugt, varme og tidsforskellen på de 12 timer - samt ikke mindst at opleve og nyde stemningen omkring verdens prægtigste triathlon begivenhed.

Jeg har fået trænet jævnt og stabilt gennem sommeren og allervigtigst genfundet glæden ved at svømme, cykle og løbe. Tiden/motivationen/evnerne har dog ikke været til at løfte mit niveau eller forsøge nye tiltag men min udholdenhed er OK fornemmer jeg. Mit løb har været sat noget tilbage som følge af to kraftige forstuvninger med 3 ugers mellemrum - mit værste mareridt er at jeg igen her inden stævnet vrikker om igen.

Der har ikke været voldsom stævneaktivitet men jeg har haft to gode teststævner. 14 august deltog jeg i Challenge Copenhagen på et stafethold, hvor jeg uden nogen særlig nedtrapning cyklede de 180 km på 4:53 svarende til knapt 37 i snit - OK selvom jeg gik noget ned på de sidste 30 km men i hvert fald et rigtigt godt træningspas. Et par uger senere stod jeg på til start i den traditionsrige ½ jernmand i Silkeborg. Igen uden nedtrapning havde jeg et rigtig fint ræs - tiden på 4:46 var måske ikke så imponerende men rakte på en meget blæsende dag på den meget hårde rute til en sejr i min aldersgruppe. Endelig stillede jeg sammen med klubkammeraterne Henrik og Steen op til DM i Holdsprint (750m, 20K, 5k) for at forsvare Roskilde Triathlons's farver. Det blev til en rigtig fin dag i Ringe hvor hurtigheden blev skærpet en smule. Vi kørte et flot race og sikrede en lidt kedelig men hæderlig 4 plads. Ikke mindst cyklingen kørte perfekt, hvor vi takket være en stærkt kørende Steen klokkede 42 i snit.

Helbredet som ellers har været fantastisk stabilt over sommeren har drillet lidt igen, hvilket forstyrrer den afsluttende træniing her i danmark. Jeg har derfor måtte lægge en del hviledage ind især i sidste uge og håber istedet at jeg nu kan køre rimeligt hårdt på indtil jeg rejser. Herefter skal der trappes ned på Hawaii, hvor jeg dog håber at få svømmet næsten hver morgen og udover det få lavet nogle kortere træningspas på løb og cykel i middagsheden for at vænne mig til varme og fugt.

Størst mængde have jeg i uge 36, hvor det blev til ca 24 timers træning fordelt på 11 km svømning, 496 km cykling samt 77 km løb. Øvrige uger har typisk ligget mellem 15-18 timer.

Men nu står den som sagt på den sidste paniktræning, pakning samt afslutning af en del opgaver både i hjemmet og på arbejdet. Næste post på bloggen her følger når jeg er velinstalleret på Uncle Billy's Kona Bay Hotel - lige midt i stævneområdet.

Hawaii kvalifikationen er i hus

Med en samlet tid på 10:32:49 og en placering som nr. 11 i min aldersgruppe er et rigtig hårdt race nu overstået. Med 8 slots i aldersgruppen havde jeg sådan set opgivet min hawaii drøm for denne gang og var ved at skrive denne update på bloggen her under overskriften ”operationen mislykkedes – patienten overlevede”. Jeg valgte dog alligevel at hæve de 480 Euro og gå til mødet her til formiddag kl. 11, hvor de eftertragtede hawaii slots uddeles. Da enkelte som regel vælger at takke pænt nej foretager man den såkaldte ”roll-down”, hvor den næste atlet på resultatlisten bliver tilbudt pladsen. – så man kunne jo aldrig vide. Og misandten om der ikke var indtil flere der takkede nej til Hawaii så jeg kunne løbe med det næstsidste slot i min aldersgruppe. Og jeg skulle hilse og sige, at der blev sagt ja tak da mit navn blev råbt op af løbsdirektør Kenneth Gasque på torvet i Club Lasanta. Det er helt ubeskriveligt, at det her i mit første forsøg lykkes at indfri et af mine mit livs mål om at deltage i verdensmesterskaberne på Hawaii. Dette legendariske stævne, hvor det hele startede og som hvert år lokker verdens bedste triathleter til lavaøen. Det bliver stort at ligge der i vandet ved byen Kona på Big Island når kanonen skydes af 8. oktober.

Samlet set gik racet som jeg havde forventet – oprindeligt havde jeg nok stilet efter en lidt hurtigere tid men tror dette resultat meget godt afspejler, hvad formen er til pt. Jeg holdt mig til min gameplan - begik ikke nogle større fejl og slap for tekniske uheld.

Dagen startede kl. 3:15 – i modsætning til mine tidligere stævner havde jeg faktisk sovet temmelig godt og fik dermed ca. 5 timers søvn. Efter en gang havregryn og en nutella bolle gik det kl. 4:30 med bus til Carmen.

Starten gik kl. 7:00 – jeg stillede mig yderst til højre for at undgå de værste slåskampe. Det lykkedes faktisk OK – jeg kunne svømme helt frit på yderkanten, hvilket dog resulterede i at jeg måtte svømme et væsentligt større loop. Til gengæld kunne jeg svømme uhindret. Fik desværre hurtigt problemer med min chip som var ved at falde af mit ben – jeg prøvede at stoppe op for at se om jeg i vandet kunne få sat velcrobåndet på plads. Det lykkedes kun delvist og da vi kom op på stranden efter første runde måtte jeg stoppe og få det ordnet – samlet tidstab på dette irriterende stunt vel omkring 1 minut. Med splittiderne 34:30 og 33:03 for hhv 1. og 2. runde (bemærk negativ split Lars) afsluttede jeg svømningen på 1:07:23. Herefter fulgte nogle hundrede meters løb op ad bakke i sandet op til skifteteltet som var totalt kaos. Man var sat til med sand og folk skøjtede rundt og faldt på det glatte gulv. Jeg kæmpede med at få mine fødder bare nogenlunde rene og fumlede lidt med at få nogle geler i min baglomme. Herefter op til cyklen og et meget langt løb med denne gennem en meget smal skiftezone, hvor det hele også var temmelig kaotisk. Hele T1 øvelsen tog 8 minutter – utroligt men sandt.

Cyklingen var som forventet barsk – vinden var frisk fra nord så den fik vi i høj grad at mærke især i de første 4 timer, hvor der var modvind det meste af vejen. Jeg holdt mig til min plan om ikke og give for meget gas da jeg ikke viste, hvor holdbar jeg var. Ydermere følte jeg ikke rigtigt at benene var skruet helt rigtig på fra starten. På stigningerne havde jeg det som forventet fint men en let rytter som mig har det rigtigt svært i vinden samt på de mange passager, hvor asfalten er dårlig. Ikke desto mindre overhalede jeg jo rigtig rigtig mange mennesker især de første timer, hvilket overbeviste mig om, at det jo nok gik meget godt. Jeg var især spændt på stigningerne op mod Haria og Mirador og om jeg ville kunne komme over med min gearing. I stigningsprocenter er de ikke urimelige (med vistnok 12% som det stejleste) men dertil skal man lægge den hårde modvind samt rigtig dårlig asfalt flere steder. Kun det mest stejle sted som er på det første stykke af Mirador stigningen med piv-modvind var jeg på det yderste og oppe at træde rigtig hårdt. Ellers gik det rigtig fint opad, hvor jeg blot ”fløj” forbi alle. Til gengæld fløj flere af disse personer så forbi igen på nedkørslerne som jeg dog egentlig synes jeg klarede OK. Flere af stederne var rigtig farlige med sidevind og jeg var godt tilfreds med at have Ain’s forhjul på – jeg ville være blevet blæst af vejen med mit 808 hjul.

Fra Mirador gik det rask nedad og med vinden i ryggen – og selvom det sine steder gik lidt for stærkt efter min smag var det skønt af få fart på efter et langt hårdt stykke opad.

Prøvelser var dog ikke helt slut da vi stadig manglede et par små stigninger med vind samt et stykke omkring Nazarath med, hvad der må være øens dårligste asfalt. Igen ned i sneglefart men jeg trøstede mig med, at alle andre kørte langsomt og feltet på dette tidspunkt var temmelig tyndt.

Cyklen blev stillet i T2 efter 5:48:51, hvilket hvis nok bragte mig fra en plads omkring nr 100 i aldersgruppen op i tyverne. Ikke en imponerende tid men jo helt i tråd med planen om at køre kontrolleret og sikre gode løbeben. Afsted på løbet, hvor mit fokus var ikke at blive grebet af stemningen og løbe for hurtigt. Benene havde det fint og jeg løb kontrolleret med overskud. Dagen var startet skyet men det var i mellemtiden blevet sol og rigtig varmt. Dette har tidligere givet mig problemer i forhold til energi og væskeindtag. På cyklen havde jeg drukket fornuftig med vand og energi samt indtaget 5 geler uden at få problemer med maven. På løbet startede jeg med at drikke en medbragt vand med elektrolytter og derfra stod den så på vand, cola og energidrik – og det fungerede perfekt.

Vi skulle ud på et 18 km langt første loop ud mod lufthavnen. Efter 5-6 km sætte jeg farten en smule op til de planlagte 4:30 min/km, men det kunne jeg rimeligt hurtigt fornemme, at benene ikke var til. Så for at undgå en nedsmeltning satte jeg farten ned igen. De to sidste runder blev rigtig hårde – varmen var streng og hver gang vi løb ud af byen havde vi hård modvind. Tilmed havde jeg på dette tidspunkt fået en rigtig grim vabel under højre fod – det er ikke optimalt at løbe under så varme forhold med en strømpe fyldt med sand. Nå men jeg overbeviste mig om at alle andre led mindst lige så meget som mig og var faktisk i stand til at afslutte relativt stærkt de sidste 6 km fra vendepunktet og hjem. Marathontiden blev 3:24:42 og dermed en små 10 min langsommere end jeg havde håbet – men under forholdende godkendt. Og selv om jeg havde lidt under løbet og havde gravet rigtig dybt efter kræfter havde jeg det helt fint uden kvalme eller andre gener af dehydrering - så det har jeg bare haft styr på denne gang.

Så udover min blødende vabel havde kroppen det fint. I dag har jeg selvfølgelig den samme lidt vraltende gang som de fleste andre her på komplekset men det er primært knæene der er ømme. Muskulært føler jeg nærmest, at jeg ville kunne tage den samme tur igen. Meeeeen tror nu lige, at jeg vil tage en slapper med Louise den næste uge hernede. Det bliver så fedt bare at have ferie – jeg ser dog en lille udfordring i at Louise regner med, at vi skal være meget aktive. Lige nu har jeg sendt hende en tur i kajak så er hun da beskæftiget mens jeg blogger færdig.

En stor hilsen til alle derhjemme og tusind tak for den interesse rigtig mange har vist omkring mit lille projekt her – det har betydet rigtig meget for mig. Det har været et hårdt år med min fars død, travlhed på jobbet samt et immunsystem der har skrantet - men sikken en forløsning nu.