Kona kaffe og Ali'i Drive i bar mave

Sidder nu iført kompressionssokker og PC (samt en smule andet) med benene smækket op på min lille terrase og kan tænke tilbage på endnu en dejlig dag her i Kona. "Se at få dig et liv" ville nogen måske mene men på trods af, at jeg endnu ikke har søgt de klassiske turistoplevelser føler jeg, at jeg oplever en hel masse.

Dagen startede med en svømmetur kl. 7.00. Havde håbet på at vandet måske var lidt mere stille på det tidspunkt men det var i hvert fald ikke tilfældet idag - tværtimod faktisk. Så jeg fik endnu en gyngetur men det lader til at jeg klarer det uden at blive søsyg som det faktisk sker for flere under racet. Jeg har dog endnu ikke taget hele ruten så jeg mangler stadig at vise at jeg er såstærk nok til hele turen - kan være jeg prøver i morgen. Heller ingen delfiner i dag desværre men det er altså ellers som at svømme rundt i et akvarium især tæt inde ved kysten.

Efter en gang morgenmad og lidt pilleri med cyklen stod den på cykling på Queen K. I dag ville jeg gerne lidt længere ud for rigtigt at fornemme ruten og mærke om benene er ved at være klar efter rejsen. Det blev til ca 1 time ud og tilsvarende hjem og jeg fik dermed 70 km i benene. Ingen tvivl om, at det kan blive en rigitig hård tur på næste lørdag - ikke mindst mentalt. 90 km ud og hjem på en lang, lige og nærmest uendelig highway. Selvom om vi stadig ikke har mere end ca 29 grader kan flere steder mærke strålevarmen fra de tilstødene lavalandskaber. Bliver det tilmed en blæsende dag, hvad det som oftest er, bliver det først rigtig ondt da man sidder blottet for enhver form for læ samt tilskuere til at heppe for den sags skyld. Nå men det er jo det er det sjove ved det hele eller hvad... og det rullede faktisk Ok derude idag så jeg er klar!! Især er jeg rigtig stærk når det går nedad med vinden i ryggen ;O).

Mødte Chris Lieto ude på ruten - han er nok pt verdens bedst cyklende triathlet. Han havde så valgt en lidt andet form for træningspas end mig idet han kom blæsende bag en knallert der gav ham pace. Det så godt nok skræmmende ud og jeg glædede mig over, at de kørte i modsat retning så mit eget tempo ikke blev udstillet.

Hjemme igen på Uncle Billy's inhalerede jeg lige en cola og trak så ellers i mine fine nye racesko. Klokken var nu godt 12 og nu skulle der løbes i bar (og megt hvid) mave i middagssolen på Ali'i Drive der som nævnt tidligere udgør den første del af løbet på raceday. Det blev til knapt 10 km og jeg havde ikke problemer med at holde mit forventede racetempo på omkring 4:30. Faktisk løb jeg en smule hurtigere og havde heller ikke problemer med varmen - men jeg tror som sagt heller ikke at det hverken mht varme eller fugt endnu har været så slemt som det kan være. Men i hvert fald meget positivt at det føltes rimeligt let.

Efter en ordentlig skudefuld havregryn med banan og rosiner blev det til et besøg i den meget flotte cykel/tri-butik der betjener de fleste triatler her. De hjalp mig  igår helt gratis da min kassette var gået løs - helt fantastisk personale og flot udvalg. Jeg holdt mig dog nogenlunde i skindet da der jo gerne skal være nogle penge tilbage når den store expo starter i næste uge.

Ganske tæt på mit hotel ligger den for triatler så kendte cafe "Lava Java". Det er her man mødes og, hvor man udover ganske udemærket mad kan nyde en dejlig kop Kona Kaffe. Området her har son navnet antyder sin egen produktion af en ganske udemærket kaffe. Dette havde jeg også glædet mig til på forhånd
og idag blev så dagen, hvor det så skulle prøves. Helt fantastisk at sidde der med sin kaffe og kigge ud over stillehavet - og svømmeruten forøvrigt.

Nok for denne gang - lur mig om i morgen ikke starter med endnu en svømmetur. Jeg vedhæfter et par stemningsbilleder fra dagen der nu er ved at være gået.

                                          Lava Java - stedet "man" mødes. Jeg mødte godt nok ikke nogen!

                                          Kona Kaffe og Stillehavet

                                         Omtrent her starter Ali'i Drive

1. dag i Kona

Efter en godt 30 timers rejse ankom jeg i går aftes endelig til Kona. Vi indkasserede 2 timers forsinkelse i Los Angeles da vi efter at have siddet noget tid og ventet på afgang måtte skifte fly pga en fejl på vingen. Umiddelbart ikke det man jubler over efter 20 timer på farten men de skal på den anden side ikke høre noget for at prioritere sikkerheden frem for alt. Ellers klappede alt som planlagt og jeg har også fået min bagage og cykel med hele vejen :O) Jeg er indlogeret på Uncle Billy's Hotel. Det er et ganske hyggeligt men temmelig nedslidt hotel men ligger perfekt på den nok så kende Ali'i Drive kun nogle få hundrede meter fra svømmestarten.

Kl. 6 i morges kunne jeg ikke sove længere - jeg var godt sulten så jeg kastede mig over morgenbuffeten lige så snart den åbnede. Som jeg havde læst i nogle anmeldelser forinden var den bestemt ikke noget særligt - bedste indslag var var en masse friske store papaya frugter - ellers var det kedeligt hvidt toastbrød og muffins.

Ellers var dagens plan at få lavet lidt ganske let træning blot for at få kroppen lidt igang igen efter den hårde rejse - svømning og cykling tænkte jeg. Først skulle cyklen samles - det blev klaret rimelig hurtigt og jeg kunne med glæde konstatetere at intet ser ud til at have taget skade under rejsen. Og så var det ellers afsted ned til kajen ved "Dig Me Beach" for at svømme en stille og rolig tur på ruten. Man mærker straks at der er et helt specielt setup om dette stævne. Selvom vi stadig har 10 dage til stævnet er der allerede lagt bøjer ud til markering af ruten, hvor der også er adskillige frivillige ude på surfboards og i kajakker for at passe på os. På kajen serveres der vand og energidrik og der er faciliteter til at have sit tøj opmagasineret. Vandet var 26 grader og en smule uroligt denne morgen så jeg blev vugget op og ned hele vejen. Men ellers var vandet lige så fantastisk som jeg havde forestillet mig. Masser af flotte fisk fisk at se på og tilmed fik jeg også følge af en lille havskildpadde. På kajen gik snakken ellers om at der havde været delfiner tidligere på morgenen men dem fik jeg desværre ikke fornøjelse af i denne omgang. Jeg svømmede vel et par km, hvilket var rigeligt for den trætte krop- faktisk nåede jeg at få krampe i den ene læg.

Formiddagen gik ellers med at skridte området af samt lidt shopping så jeg kunne lave lidt økonomisk og ernæringsrigtigt mad selv. Det resulterede i at jeg kom hjem med bl.a. havregryn og flere dåser tun for jo blot at komme i tanke om at jeg hverken har bestik, dåseåbner eller noget som helst!! Nå men jeg fik da lavet nogle udemærkede kalkunsandwich. Kom forøvrigt også lige til at købe et par nye racesko som jeg har tænkt mig at nå at løbe til inden racet. Det er et par Zoot magen til de nedslidte jeg havde i forvejen - blot i en særlig Hawaii udgave: Ali'i opkaldet efter den - for triatleter - så kendte vej. I får da lige et billede - minder lidt om de polynesiske tattoos alle går rundt med herovre. Min mor vil nok kalde dem "festlige".

Her til eftermiddag skulle cyklen så ud en tur. Det blev til meget stille og rolige 40 km hvor jeg tog det stykke vi kommer til at løbe på Ali'i drive samt stykket på den berømte Queen K Highroad ud mod lufthavnen. Dermed fik jeg faktisk - med undtagelse af stykket i Energi Lab som er spærret for cyklister - cyklet hele marathonruten. Meget specielt at køre der i myldretiden på det der minder om en dansk motervej og skulle krydse ind og ud over højresvingsbaner. Så var det ikke fordi denne vej er så ikonisk ville det have været en oplevelse man godt kunne have undværet. Men når man nu som jeg de seneste 4-5 år har siddet på nettet og slugt transmissionerne fra stævnet var det istedet "tænk at jeg nu cykler rundt her - fedt"!!

Varmen har ikke været så skræmmende idag da det har været overskyet en del af tiden og lige knapt 30 grader. Men der er ingen tvivl om at når solen er fremme tager den virkelig fat. Fugten er også til at klare - eller det troede jeg i hvert fald lige indtil jeg luntede 1 km op til supermarkedet. Jeg var gennemblødt af sved inden jeg nåede frem så var det ikke fordi, at alle der har været her før giver udtryk for noget af det samme ville det være svært at forestille sig at man skal være igang omkring 10 timer med fuld gas i dette klima.

Indtil nu har det ikke været så slemt med jetlag men nu her ved aftenstid er jeg ved at få med hammeren og sidder nu med tunge øjenlåg. Tror ikke jeg orker at gå ud og spise så det bliver nok blot til portion havregryn evt. med en tunmad til dessert. Jeg har fået købt en dåseåbner til 2 $ så nu skal der være fest.

Aloha

Uncle Billy's Hotel i Kona

                                            Mit værelse nederst i midten.

Rejsefeber og paniktræning

Så nærmer årets absolutte højdepunkt sig - sommeren er fløjet afsted og på tirsdag d. 27 september er der afgang til Big Island, Hawaii. Afgang fra Kastrup kl 6.00, hvorefter det går over Frankfurt og Los Angeles inden jeg kl 19 lokal tid lander i Kona. Det giver mig 10 dage inden racet til at vænne mig til fugt, varme og tidsforskellen på de 12 timer - samt ikke mindst at opleve og nyde stemningen omkring verdens prægtigste triathlon begivenhed.

Jeg har fået trænet jævnt og stabilt gennem sommeren og allervigtigst genfundet glæden ved at svømme, cykle og løbe. Tiden/motivationen/evnerne har dog ikke været til at løfte mit niveau eller forsøge nye tiltag men min udholdenhed er OK fornemmer jeg. Mit løb har været sat noget tilbage som følge af to kraftige forstuvninger med 3 ugers mellemrum - mit værste mareridt er at jeg igen her inden stævnet vrikker om igen.

Der har ikke været voldsom stævneaktivitet men jeg har haft to gode teststævner. 14 august deltog jeg i Challenge Copenhagen på et stafethold, hvor jeg uden nogen særlig nedtrapning cyklede de 180 km på 4:53 svarende til knapt 37 i snit - OK selvom jeg gik noget ned på de sidste 30 km men i hvert fald et rigtigt godt træningspas. Et par uger senere stod jeg på til start i den traditionsrige ½ jernmand i Silkeborg. Igen uden nedtrapning havde jeg et rigtig fint ræs - tiden på 4:46 var måske ikke så imponerende men rakte på en meget blæsende dag på den meget hårde rute til en sejr i min aldersgruppe. Endelig stillede jeg sammen med klubkammeraterne Henrik og Steen op til DM i Holdsprint (750m, 20K, 5k) for at forsvare Roskilde Triathlons's farver. Det blev til en rigtig fin dag i Ringe hvor hurtigheden blev skærpet en smule. Vi kørte et flot race og sikrede en lidt kedelig men hæderlig 4 plads. Ikke mindst cyklingen kørte perfekt, hvor vi takket være en stærkt kørende Steen klokkede 42 i snit.

Helbredet som ellers har været fantastisk stabilt over sommeren har drillet lidt igen, hvilket forstyrrer den afsluttende træniing her i danmark. Jeg har derfor måtte lægge en del hviledage ind især i sidste uge og håber istedet at jeg nu kan køre rimeligt hårdt på indtil jeg rejser. Herefter skal der trappes ned på Hawaii, hvor jeg dog håber at få svømmet næsten hver morgen og udover det få lavet nogle kortere træningspas på løb og cykel i middagsheden for at vænne mig til varme og fugt.

Størst mængde have jeg i uge 36, hvor det blev til ca 24 timers træning fordelt på 11 km svømning, 496 km cykling samt 77 km løb. Øvrige uger har typisk ligget mellem 15-18 timer.

Men nu står den som sagt på den sidste paniktræning, pakning samt afslutning af en del opgaver både i hjemmet og på arbejdet. Næste post på bloggen her følger når jeg er velinstalleret på Uncle Billy's Kona Bay Hotel - lige midt i stævneområdet.