Sidder nu iført kompressionssokker og PC (samt en smule andet) med benene smækket op på min lille terrase og kan tænke tilbage på endnu en dejlig dag her i Kona. "Se at få dig et liv" ville nogen måske mene men på trods af, at jeg endnu ikke har søgt de klassiske turistoplevelser føler jeg, at jeg oplever en hel masse.
Dagen startede med en svømmetur kl. 7.00. Havde håbet på at vandet måske var lidt mere stille på det tidspunkt men det var i hvert fald ikke tilfældet idag - tværtimod faktisk. Så jeg fik endnu en gyngetur men det lader til at jeg klarer det uden at blive søsyg som det faktisk sker for flere under racet. Jeg har dog endnu ikke taget hele ruten så jeg mangler stadig at vise at jeg er såstærk nok til hele turen - kan være jeg prøver i morgen. Heller ingen delfiner i dag desværre men det er altså ellers som at svømme rundt i et akvarium især tæt inde ved kysten.
Efter en gang morgenmad og lidt pilleri med cyklen stod den på cykling på Queen K. I dag ville jeg gerne lidt længere ud for rigtigt at fornemme ruten og mærke om benene er ved at være klar efter rejsen. Det blev til ca 1 time ud og tilsvarende hjem og jeg fik dermed 70 km i benene. Ingen tvivl om, at det kan blive en rigitig hård tur på næste lørdag - ikke mindst mentalt. 90 km ud og hjem på en lang, lige og nærmest uendelig highway. Selvom om vi stadig ikke har mere end ca 29 grader kan flere steder mærke strålevarmen fra de tilstødene lavalandskaber. Bliver det tilmed en blæsende dag, hvad det som oftest er, bliver det først rigtig ondt da man sidder blottet for enhver form for læ samt tilskuere til at heppe for den sags skyld. Nå men det er jo det er det sjove ved det hele eller hvad... og det rullede faktisk Ok derude idag så jeg er klar!! Især er jeg rigtig stærk når det går nedad med vinden i ryggen ;O).
Mødte Chris Lieto ude på ruten - han er nok pt verdens bedst cyklende triathlet. Han havde så valgt en lidt andet form for træningspas end mig idet han kom blæsende bag en knallert der gav ham pace. Det så godt nok skræmmende ud og jeg glædede mig over, at de kørte i modsat retning så mit eget tempo ikke blev udstillet.
Hjemme igen på Uncle Billy's inhalerede jeg lige en cola og trak så ellers i mine fine nye racesko. Klokken var nu godt 12 og nu skulle der løbes i bar (og megt hvid) mave i middagssolen på Ali'i Drive der som nævnt tidligere udgør den første del af løbet på raceday. Det blev til knapt 10 km og jeg havde ikke problemer med at holde mit forventede racetempo på omkring 4:30. Faktisk løb jeg en smule hurtigere og havde heller ikke problemer med varmen - men jeg tror som sagt heller ikke at det hverken mht varme eller fugt endnu har været så slemt som det kan være. Men i hvert fald meget positivt at det føltes rimeligt let.
Efter en ordentlig skudefuld havregryn med banan og rosiner blev det til et besøg i den meget flotte cykel/tri-butik der betjener de fleste triatler her. De hjalp mig igår helt gratis da min kassette var gået løs - helt fantastisk personale og flot udvalg. Jeg holdt mig dog nogenlunde i skindet da der jo gerne skal være nogle penge tilbage når den store expo starter i næste uge.
Ganske tæt på mit hotel ligger den for triatler så kendte cafe "Lava Java". Det er her man mødes og, hvor man udover ganske udemærket mad kan nyde en dejlig kop Kona Kaffe. Området her har son navnet antyder sin egen produktion af en ganske udemærket kaffe. Dette havde jeg også glædet mig til på forhånd
og idag blev så dagen, hvor det så skulle prøves. Helt fantastisk at sidde der med sin kaffe og kigge ud over stillehavet - og svømmeruten forøvrigt.
Nok for denne gang - lur mig om i morgen ikke starter med endnu en svømmetur. Jeg vedhæfter et par stemningsbilleder fra dagen der nu er ved at være gået.
Lava Java - stedet "man" mødes. Jeg mødte godt nok ikke nogen!
Kona Kaffe og Stillehavet
Omtrent her starter Ali'i Drive



No comments:
Post a Comment