Hawaii kvalifikationen er i hus

Med en samlet tid på 10:32:49 og en placering som nr. 11 i min aldersgruppe er et rigtig hårdt race nu overstået. Med 8 slots i aldersgruppen havde jeg sådan set opgivet min hawaii drøm for denne gang og var ved at skrive denne update på bloggen her under overskriften ”operationen mislykkedes – patienten overlevede”. Jeg valgte dog alligevel at hæve de 480 Euro og gå til mødet her til formiddag kl. 11, hvor de eftertragtede hawaii slots uddeles. Da enkelte som regel vælger at takke pænt nej foretager man den såkaldte ”roll-down”, hvor den næste atlet på resultatlisten bliver tilbudt pladsen. – så man kunne jo aldrig vide. Og misandten om der ikke var indtil flere der takkede nej til Hawaii så jeg kunne løbe med det næstsidste slot i min aldersgruppe. Og jeg skulle hilse og sige, at der blev sagt ja tak da mit navn blev råbt op af løbsdirektør Kenneth Gasque på torvet i Club Lasanta. Det er helt ubeskriveligt, at det her i mit første forsøg lykkes at indfri et af mine mit livs mål om at deltage i verdensmesterskaberne på Hawaii. Dette legendariske stævne, hvor det hele startede og som hvert år lokker verdens bedste triathleter til lavaøen. Det bliver stort at ligge der i vandet ved byen Kona på Big Island når kanonen skydes af 8. oktober.

Samlet set gik racet som jeg havde forventet – oprindeligt havde jeg nok stilet efter en lidt hurtigere tid men tror dette resultat meget godt afspejler, hvad formen er til pt. Jeg holdt mig til min gameplan - begik ikke nogle større fejl og slap for tekniske uheld.

Dagen startede kl. 3:15 – i modsætning til mine tidligere stævner havde jeg faktisk sovet temmelig godt og fik dermed ca. 5 timers søvn. Efter en gang havregryn og en nutella bolle gik det kl. 4:30 med bus til Carmen.

Starten gik kl. 7:00 – jeg stillede mig yderst til højre for at undgå de værste slåskampe. Det lykkedes faktisk OK – jeg kunne svømme helt frit på yderkanten, hvilket dog resulterede i at jeg måtte svømme et væsentligt større loop. Til gengæld kunne jeg svømme uhindret. Fik desværre hurtigt problemer med min chip som var ved at falde af mit ben – jeg prøvede at stoppe op for at se om jeg i vandet kunne få sat velcrobåndet på plads. Det lykkedes kun delvist og da vi kom op på stranden efter første runde måtte jeg stoppe og få det ordnet – samlet tidstab på dette irriterende stunt vel omkring 1 minut. Med splittiderne 34:30 og 33:03 for hhv 1. og 2. runde (bemærk negativ split Lars) afsluttede jeg svømningen på 1:07:23. Herefter fulgte nogle hundrede meters løb op ad bakke i sandet op til skifteteltet som var totalt kaos. Man var sat til med sand og folk skøjtede rundt og faldt på det glatte gulv. Jeg kæmpede med at få mine fødder bare nogenlunde rene og fumlede lidt med at få nogle geler i min baglomme. Herefter op til cyklen og et meget langt løb med denne gennem en meget smal skiftezone, hvor det hele også var temmelig kaotisk. Hele T1 øvelsen tog 8 minutter – utroligt men sandt.

Cyklingen var som forventet barsk – vinden var frisk fra nord så den fik vi i høj grad at mærke især i de første 4 timer, hvor der var modvind det meste af vejen. Jeg holdt mig til min plan om ikke og give for meget gas da jeg ikke viste, hvor holdbar jeg var. Ydermere følte jeg ikke rigtigt at benene var skruet helt rigtig på fra starten. På stigningerne havde jeg det som forventet fint men en let rytter som mig har det rigtigt svært i vinden samt på de mange passager, hvor asfalten er dårlig. Ikke desto mindre overhalede jeg jo rigtig rigtig mange mennesker især de første timer, hvilket overbeviste mig om, at det jo nok gik meget godt. Jeg var især spændt på stigningerne op mod Haria og Mirador og om jeg ville kunne komme over med min gearing. I stigningsprocenter er de ikke urimelige (med vistnok 12% som det stejleste) men dertil skal man lægge den hårde modvind samt rigtig dårlig asfalt flere steder. Kun det mest stejle sted som er på det første stykke af Mirador stigningen med piv-modvind var jeg på det yderste og oppe at træde rigtig hårdt. Ellers gik det rigtig fint opad, hvor jeg blot ”fløj” forbi alle. Til gengæld fløj flere af disse personer så forbi igen på nedkørslerne som jeg dog egentlig synes jeg klarede OK. Flere af stederne var rigtig farlige med sidevind og jeg var godt tilfreds med at have Ain’s forhjul på – jeg ville være blevet blæst af vejen med mit 808 hjul.

Fra Mirador gik det rask nedad og med vinden i ryggen – og selvom det sine steder gik lidt for stærkt efter min smag var det skønt af få fart på efter et langt hårdt stykke opad.

Prøvelser var dog ikke helt slut da vi stadig manglede et par små stigninger med vind samt et stykke omkring Nazarath med, hvad der må være øens dårligste asfalt. Igen ned i sneglefart men jeg trøstede mig med, at alle andre kørte langsomt og feltet på dette tidspunkt var temmelig tyndt.

Cyklen blev stillet i T2 efter 5:48:51, hvilket hvis nok bragte mig fra en plads omkring nr 100 i aldersgruppen op i tyverne. Ikke en imponerende tid men jo helt i tråd med planen om at køre kontrolleret og sikre gode løbeben. Afsted på løbet, hvor mit fokus var ikke at blive grebet af stemningen og løbe for hurtigt. Benene havde det fint og jeg løb kontrolleret med overskud. Dagen var startet skyet men det var i mellemtiden blevet sol og rigtig varmt. Dette har tidligere givet mig problemer i forhold til energi og væskeindtag. På cyklen havde jeg drukket fornuftig med vand og energi samt indtaget 5 geler uden at få problemer med maven. På løbet startede jeg med at drikke en medbragt vand med elektrolytter og derfra stod den så på vand, cola og energidrik – og det fungerede perfekt.

Vi skulle ud på et 18 km langt første loop ud mod lufthavnen. Efter 5-6 km sætte jeg farten en smule op til de planlagte 4:30 min/km, men det kunne jeg rimeligt hurtigt fornemme, at benene ikke var til. Så for at undgå en nedsmeltning satte jeg farten ned igen. De to sidste runder blev rigtig hårde – varmen var streng og hver gang vi løb ud af byen havde vi hård modvind. Tilmed havde jeg på dette tidspunkt fået en rigtig grim vabel under højre fod – det er ikke optimalt at løbe under så varme forhold med en strømpe fyldt med sand. Nå men jeg overbeviste mig om at alle andre led mindst lige så meget som mig og var faktisk i stand til at afslutte relativt stærkt de sidste 6 km fra vendepunktet og hjem. Marathontiden blev 3:24:42 og dermed en små 10 min langsommere end jeg havde håbet – men under forholdende godkendt. Og selv om jeg havde lidt under løbet og havde gravet rigtig dybt efter kræfter havde jeg det helt fint uden kvalme eller andre gener af dehydrering - så det har jeg bare haft styr på denne gang.

Så udover min blødende vabel havde kroppen det fint. I dag har jeg selvfølgelig den samme lidt vraltende gang som de fleste andre her på komplekset men det er primært knæene der er ømme. Muskulært føler jeg nærmest, at jeg ville kunne tage den samme tur igen. Meeeeen tror nu lige, at jeg vil tage en slapper med Louise den næste uge hernede. Det bliver så fedt bare at have ferie – jeg ser dog en lille udfordring i at Louise regner med, at vi skal være meget aktive. Lige nu har jeg sendt hende en tur i kajak så er hun da beskæftiget mens jeg blogger færdig.

En stor hilsen til alle derhjemme og tusind tak for den interesse rigtig mange har vist omkring mit lille projekt her – det har betydet rigtig meget for mig. Det har været et hårdt år med min fars død, travlhed på jobbet samt et immunsystem der har skrantet - men sikken en forløsning nu.

Sidder nu godt mæt og veltilfreds efter en dejlig aftens mad - endnu engang med pasta som det gennegående element. Der var ellers linet op med det helt store pastaparta ude på terrassen men da køen var frygtelig lang valgte jeg den hel tomme restaurant, hvor jeg i forvejen er på halvpension og som havde alle de samme dejlige ting. Svært tilfreds med dette asociale men stærkt pro-agtige valg kunne jeg sidde og nyde synet af køen ude i blæsten samt samle tankerne.

Endnu engang tog jeg i morges til Carmen for en sidste svømmetur. I dag dog i en noget afkortet udgave på ca. 25 min men til gengæld med nye skarpe svømmebriller der sad perfekt – pænt stille og roligt tempo. Det kan man ellers ikke sige om vinden hernede der nu viser sig fra sin frygtede og velkendt friske side. Noget atypisk var  det dog, at det blæste kraftigt allerede fra morgenstunden. Sker det på lørdag vil vi have modvind en stor del af de første godt 4 timer bl.a. gennem ildbjergene samt op af Haria og Mirador. Som det ser ud nu lover de en del vind men man kan håbe at det som det plejer først blæser op ved 11 tiden (så er jeg det mindste igennem ildbjergene).

Kl 15 var der race briefing med løbsdirektør Kenneth Gasque – Lanzarotes svar på Karl Lagerfeld. Han står personligt og tager mod alle der løber (går/kravler) over målstregen på lørdag. Det var frygtelig varmt og næsten rent tidspilde og sidde der på torvet i Club LaSanta men så har man forhåbentligt ikke overset noget væsentligt info.

Ellers har jeg haft cyklen til et sidste biketjek. Her kæmpede vi igen med at fjerne min irriterende mislyd men det lader ikke til at det kan lade sig gøre. Jeg rullede ned til LaSanta by og lyden kunne stadig høres selv med den stærke blæst. Nu skal jeg her til aften have monteret startnummer så jeg kan rulle et par km i morgen for at sikre at alt sidder fast som det skal. Ligeledes i aften skal jeg have lagt alt frem til poserne til skiftezonerne så de også er klar til check-in i morgen eftermiddag. Denne logistik er en mindst lige så stor udfordring for mig som at køre og over stigningerne hernede.

En anden udfordring bliver at få lejligheden til at se nogenlunde anstændig ud inden Louise ankommer i morgen eftermiddag. Der ligger efterhånden rigtig mange løse ting rundt omkring.

Ja og ellers spidser det jo bare til og det er tid til at få game planen helt på plads i hovedet. Da jeg ikke er sikker på min cykelform og udholdenhed generelt bliver jeg nødt til at køre meget kontrolleret på cyklen. Mine Hawaii drømme er skudt noget i baggrunden og mit fokus er at få en cykling der gør at jeg kan løbe en fornuftig maraton – gerne omkring 3:15. Og med en svømning omkring 1:10 og en 8-10 minutter i de lidt lange skift der er der vel omkring 5:45 til en kontrolleret cykling i forhold til kvalifikationstiderne fra sidste år. Først i morgen offentliggøres det hvor mange slots der er i aldersgruppen da det afhænger af antallet at deltagere der er registrerede i hver aldersgruppe – men det bliver nok et sted mellem 5 og 7. Men som sagt er det ikke mit primære fokus længere – jeg skal bare stille den cykel med gode løbeben.

Jeg formoder at der vil blive en form for liveopdatering på ironmanlive.com under athlete tracker eller sådan noget – og det er som nævnt 1134 der skal holdes øje med.

Næste update her på bloggen bliver nok engang på søndag med race report.

Jeg lukker ned nu for at få styr på alt så det hele klapper på lørdag. De bedste hilsener til alle derhjemme med ønsket om en god stor bededags ferie samt et godt Copenhagen Marathon til dem der skal løbe på søndag.

Og så skulle jeg for øvrigt hilse alle ”gamle” roskilde tri folk fra Niels Otto som jeg igen snakkede en del med i morges i bussen. Han skulle til Carmen for at leje en bil til ham og kæresten så han i ro og mag kan få sig selv og cyklen transporteret frem og tilbage.

Glæder mig til at give den gas på lørdag!!

Startnummer 1134 stempler ind

Så er jeg med ovenstående startnummer registreret til et af verdens hårdeste ironman stævner og der er således efterhånden ingen vej tilbage. Både Lasanta og Puerto del Carmen emmer efterhånden af race-stemning og overalt på øen ser man tricykler trille rundt. Helbredsmæssigt synes jeg også stille og roligt at det går den rigtige vej selvom om jeg nok ikke slipper forkølelsen helt inden lørdag.

I dag har været en lidt underlig halvstressende dag uden jeg dog kan sige at jeg nu har styr på alle løse ender. Jeg har brugt en del tid på at forsøge at få ordnet en nok harmløs men ikke desto mindre irriterende ubestemmelig lyd fra krank/kæde/gear eller hvad ved jeg. En til flere har prøvet at hjælpe mig - både den danske pro Karina Ottesen samt til sidst store Ain Alar som tog en tur på min cykel der lige pludselig lignede en str. XS under denne kæmpe. Han kunne godt høre lyden men desværre ikke rigtig stille diagnosen – han mente dog ikke at det havde nogen betydning. Nå men kan cyklen klare Ain’s 100+ kg kan den vel også holde mig kørende 180 km. Men irriterende at bruge tid og kræfter på sådanne ting. Ja og så skulle jeg også lige have fat i Ain’s forhjul som han så venligt havde lovet at låne mig. Det skal blot peppes lidt op med en ny slange og et racedæk. Det er selvfølgelig ærgerlig at skulle køre med et træningshjul men jeg tør ikke andet. ”Når du kører ned af Mirador vil du gerne vide, hvor du har dit forhjul” citat Tom Kristensen forleden da der vi var ude at cykle – og han må da formodes at vide lidt om kombination af hjul og høj fart.

Dagen startede ellers ligesom i går med 1.9 km svømning på ruten – mindst ligeså lækkert som i går og igen kom jeg rundt på lige under 35 minutter. Inden vi skulle med bussen tilbage sad jeg og snakkede med Niels Otto Silkjær, som de lidt ældre klubmedlemmer vil kende fra hans tid i Roskilde Tri. Han er hernede for at lave sin 9. Ironman Lanzarote – og mon ikke han kvalificerer sig til Hawaii, hvor han vist har været 5 gange.

Ellers har jeg som nævnt nu fået hentet mit startnummer samt det virvar af forskellige numre og poser der skal være styr på inden cyklen skal tjekkes ind på fredag. Da vi skal have en social tre retters middag i aften med pre-race holdet bliver det nok ikke i dag jeg får helt styr på det så det må blive i morgen. Så mon ikke det bliver som det plejer med at jeg render forvildet rundt om mig selv det meste af dagen.

Expo’en har jeg også besøgt kort – den er nu ganske lille og dermed hurtig overstået. Købte dog et par nye svømmebriller da mine gamle ikke holder så godt tæt mere. Man skal passe på med at ændre udstyr i sidste øjeblik men det er samme model og jeg kan lige nå at teste dem på den sidste svømmetur torsdag morgen.

På træningssiden rullede jeg 45 min - til Famara og retur. Pænt med sidevind her til eftermiddag men igen endnu en rigtig varm dag her på øen. Efter cyklen var stillet luntede jeg 12 min. meget roligt – det bliver det sidste løben inden racet.

Her inden aftensmaden har vi netop været til et foredrag om ”race day nutrition”: Ganske interessant men det er svært at skulle ændre meget i forhold til det man havde planlagt i sidste øjeblik. En person med min vægt skal nok ca. indtage 70 g kulhydrat i timen gennem dagen. Hvis det skal dækkes blot gennem sportsdrik ville det blive ganske store mængder, hvorfor geler er smarte. Så på cyklen hedder det vand, geler og sportsdrik. Til gengæld har jeg det ikke godt med geler på løbet så her satser jeg på at skifte mellem cola, vand og sportsdrik. Udover måske en enkelt bid energibar på cyklen regner jeg ikke med at skulle have fast føde under racet.

Nå men nu kalder middagen så jeg runder af for denne gang – håber jeg også har hoved i morgen til at lave en update som så nok bliver den sidste før racet. Breaking news fra Roskilde er for øvrigt at Louise nu har fået slået græsplænen – det manglede også bare sådan som jeg stresser rundt hernede.

Snuden tilbage i sporet

Tryk på fra morgenstunden – bussen til Puerto del Carmen gik kl 8 sharp og morgenmadsbuffet’en åbner først 7:30 så det var med at få skovlet ind i en hvis fart. Jeg synes egentlig ikke, at jeg havde fået det bedre over natten men jeg ville bare ud at svømme på ruten og føle mig lidt som en triatlet igen. Og da jeg først lå i det dejlige blå vand og kiggede ned på alle fiskene der drønede rundt nedenunder glemte jeg for en stund alt om sygdom og elendig forberedelse. Svømmeruten er et 1.9 km loop der skal svømmes 2 gange afbrudt af en lille løbetur på stranden. Jeg tog som de fleste andre blot en enkelt omgang. Tempoet var nogenlunde behersket med et enkelt ryk på nogle hundrede meter på den sidste del. Jeg kom rundt på ca. 35 min så mon ikke det kunne blive en svømmetid mellem 1:05-1:10, hvilket nok er mit nuværende niveau. Udover mit lille ”stunt” 26. april, hvor jeg svømmede 20 min i det 14 grader kolde vand i Roskilde Fjord har jeg i modsætning til mine to tidligere jernmænd ikke haft mulighed for at træne i åbent vand. Dette er selvfølgelig ikke optimalt og kan helt klart mærkes både hvad angår rytme, orientering samt udholdenhed i skulder og arme. Men mon ikke jeg kommer rundt og det er bestemt heller ikke på svømningen at dette race bliver afgjort. Omvendt er det dog vigtigt at være klar for der er ingen tvivl om at det bliver en ganske kaotisk svømmestart når 1500 mennesker løber fra stranden ud i vandet i løbet af ganske kort tid. Vandrehistorierne gik allerede lystigt på stranden her til morgen – alt fra gode råd om hvor man skal ligge sig i feltet til drabelige historier om folk der er stoppet op for at slås og rive hætte og briller af hinanden. Nå men således opløftet stod jeg blot og nød min veloverståede svømmetur i det 21 grader varme vand – saltindholdet var tilmed også til at holde ud synes jeg.

Hjemvendt til LaSanta skulle jeg så tage stilling til hvad jeg ellers ville byde min krop af træning i dag. Pre-race campens program sagde 1½ times cykling og 2-3 km off-bike løb. Jeg orkede ikke rigtigt endnu en gruppe tur så jeg valgte at køre en tur alene. Jeg startede på den del af ironmanruten der rammer LaSanta efter ca. 60 km. Herefter kører men gennem Sóo og ud med Famara, hvor der kan være en slem sidevind. Herefter drejer man op med Teguise hvor jeg snejlede mig af sted på trods af at jeg mente at have medvind – måske det var fordi den tilsyneladende flade vej steg 3-6% det meste af vejen. Herefter drejede jeg væk fra ruten for at ramme den igen ved Tinajo hvor jeg kunne nyde den del der går nedad mod LaSanta. Pæn modvind så det var bare ned i bøjlen og fuld gas. Min garmin sagde 42 km / 453 højdemeter samt et beskedent snit på 29.6 – så fuld gas bob bob… men det skulle jo også være en meget stille tur. Herefter var det hurtigt op på værelse for at drikke lidt vand og en ½ cola efterfulgt af 20 min roligt løb i varmen. Og endnu engang synes jeg at der var udmærket overskud.

Så var der ellers med at komme ind i skyggen igen på værelset, hvor jeg fik lavet en af mine hofretter – pasta med en dåse baked beans. En herlig fejring af, at jeg atter kunne lave lidt af det jeg er hernede for. Det er svært for mig at vurdere om min krop ville have haft bedre at endnu en hviledag men udover at jeg bliver bims af ikke at lave noget er jeg også bange for at kroppen lukker helt ned.

I aften er der ikke noget foredrag – så det er bare med at få stængerne op og få slappet af. Kan dog stadig ikke helt glemme græsplanen hjemme i Roskilde der øjensynligt IKKE er blevet slået endnu. Louise undskylder sig med store regnmængder. Kan det virkelig passe? – fra mit vindue ser det solrigt ud.

I morgen går det så løs i med registrering og start på expo m.m. Jeg skal helt sikkert også ud at svømme på ruten igen.

Selskabsrejsen

Så er ruten kørt igennem på rigtig charterfacon i bus. Det var nu rigtig fint og passede fint til min helbredsmæssige tilstand som desværre ikke er bedret. Jeg var spændt på at se de sværeste stigninger nord på øen gennem Haria og til Mirador del Rio. Det er selvfølgelig pænt stejlt men jeg synes nu de ser overkommelige ud – men igen er vinden en lidt uforudseelig faktor (i skrivende stund lover de meget vind på lørdag). På vej op skal man igennem et par små byer, hvor der pludselig er et par rigtig stejle stykker. Jeg har været noget bekymret for min gearing, hvor jeg har 54/42 foran – ikke ligefrem en klassisk bjerggearing. Men folkene hos Fabin fik mig overbevist om at det godt kunne gå, hvis jeg satte en 12-27 kassette bag på. Så det satser vi på holder – for hvis den del spiller og jeg ellers er frisk kan jeg køre med de bedste når det går opad. Nedad er jeg nok lidt mere en kylling der ikke vil satse max bl.a. er der flere steder er dårlig asfalt. Nå men som sagt rigtig fint at se hele ruten når man nu ikke har haft mulighed for at køre alle 180,2 km/ 2500 højdemeter igennem på cykel. Som annonceret havde vi et stop ved et bageri – herligt at se hvordan ca. 90 % af selskabet kastede sig over konditorvarerne. Jeg nøjedes fornuftigt med en æggesandwich.

Tilbage på LaSanta var planen for i dag oprindelige en let løbetur og måske lidt let svøm men jeg valgte at droppe begge dele pga helbredet og i stedet bruge tiden på at betragte loftet i mit soveværelse. Det blev faktisk til en lille morfar på trods af en ihærdig mand med en borehammer meget tæt på gjorde sit for at spolere det – dele af Lasanta bliver moderniseret i denne tid.

Her inden aftensmaden har vi været til en lille session omkring race taktik/strategi. Det var nu ikke den store åbenbaring men det handler jo om at vide at der venter en lang dag og ikke lade sig friste af andres (eventuelle) hurtigere tempo.

For de meteorologisk interesserede kan jeg oplyse at vi i nat havde lyn og torden, hvilket vist ikke er så normalt på disse kanter. Tilmed smådryppede det det meste af formiddagen – det behøver vi ikke på lørdag.

I morgen tidlig kl. 8 er jeg booket på bussen der skal køre os til Puerto del Carmen, hvor vi skal svømme på ruten – så det skal jeg bare være frisk til. Det er så frustrende at gå rundt blandt alle disse kronragede skarpt udseende atleter og føle sig som en slatten karklud (OK Bent Andersen der må forventes at vinde min agegroup er ikke kronraget men han ser sør’me ellers giftig ud skulle jeg hilse at sige – tilmed har han vist fået ny cykel).

Over and out – nu skal jeg i buffet’en og spise til jeg revner.

Her kan I forøvrigt se ruten med højdeprofil

Det var da ufatteligt med det skrøbelige helbred

Øv – frygtede det allerede lidt i går aftes og ganske rigtigt er jeg nu igen småsløj som jeg har været det on/off gennem de seneste 4 uger. Der er bare ufatteligt, at jeg er så svag. Ondt i halsen, snot og ør i hovedet, hvilket gjorde at jeg ikke rigtig viste om jeg skulle deltage i dagens træningspas. Nå men efter morgen kaffen og den udmærkede morgenbuffet, hvor jeg giver den max gas med masser af æg, baked beans, yoghurt med müsli og honning samt brød med ost og nutella, vurderede jeg at jeg godt kunne trille af sted på dagens cykeltur som var berammet til 2-3 timer. Det gik også fint nok – vi var rundt på en lille del af ironman ruten og prøvede bl.a. en af de lidt tekniske nedkørsler. Den var nu ikke så slem – den tror jeg nok man kan klare i bøjlen. Jeg frygter mere de lange lige nedkørsler hvor man får rigtig meget fart på og hvor der tilmed er vind. I dag var dog endnu en varm og såkaldt ”vindstille” dag, hvilket vel er sammenligning med en god frisk vind derhjemme.

Vi var vel en gruppe på ca. 20 afsted – foruden pre-race holdet var der igen diverse hangarounds som f.eks. Tom Kristensen. Jeg er bare ikke de gruppe ture hvor vi sidder med hænderne på bremserne hele tiden så jeg blev efterhånden lidt indebrændt og lavede et par enkelte udbrud med lidt IM tempo. Men dels kendte jeg jo ikke rigtig vejen og dels var benene faktisk ikke til det helt store så jeg lagde mig i stedet 10 m bag gruppen så jeg i det mindste kunne ligge lidt i bøjlen og mærke lidt vind. Og så kunne jeg ellers ligge der og overbevise mig selv om at det jo også nedtrapning vi har gang i. Vi var tilbage på Lasanta efter 70 km, hvorefter jeg 20 km ekstra i jævnt tempo. Herefter godt 20 min. Kombiløb på ½ cola – det gik igen rigtig fint i stegende hede. Tænker at Cola skal hjælpe mig igennem løbet på lørdag så jeg ikke skal løbe en hel maraton på vand som det var tilfældet i Challenge Copenhagen.

Her til eftermiddag var der igen linet baner op til os i bassinet, hvor jeg tog 30 min restitutionssvømning med pullbouy bare for at få løsnet lidt op.

Nu sidder jeg så her i min ensomhed på mit værelse og hviler, hvilket er noget anderledes scenarie i forhold hjemmelivet i Roskilde. Her kan jeg hvile når der skal hviles og så ellers bede en stille bøn om at Louise får slået græsplænen. Ren luksus og tak for det Louise. Og så håber jeg bare at jeg kan hvile mig til et bedre helbred før lørdag.

Her til aften skal vi se en DVD fra Ironman Lanzarote 2009 og i morgen kører vi det meste af ruten igennem (i bus og med muligt stop på et godt tysk bageri med kaffe).

De bedste hilsener fra Jens (der bare sidder og har SÅ meget lyst til en af de kolde San Miguel henne fra køleskabet – men jeg gør det ikke)

Vel ankommet til Lanzarote

Efter en temmelig forfærdelig rejse i går er jeg nu vel installeret her på Club La Santa. Med over 4 timers forsinkelse ankom vi fredag aften – bl.a. måtte vi mellemlande i Portugal for ekstra brændstof pga de mange cykler i flyet. Jeg er tilmeldt den såkaldte pre-race camp ledet af en englænder ved navn Phil Price. Med på holdet har han bl.a. tidligere elite triathlet Charlotte Kolters samt den legendariske estiske kæmpe af en triathlet – Ain Alar Juhanson. Han har bl.a vundet Ironman Lanzarote et par gange og er en utrolig behagelig person. Faktisk har han tilbudt at låne mig sit forhjul til racet på lørdag. Selvom det i øjeblikket ikke blæser så meget hernede i øjeblikket tør jeg simpelthen ikke køre nedkørslerne med mit Zipp 808 hjul - så hellere race med hans Durarace hjul..

I dag startede vi kl. 9 med en rolig cykeltur på 50 km – næsten for rolig synes jeg og jeg var næsten ikke nede i bøjlen. Nå men meget hyggeligt og med os var også vores berømte Le Mans vinder Tom Kristensen. Også en flink fyr som jeg fik en god snak med mens vi kørte ved siden af hinanden. Bagefter tog jeg lige ekstra 20 km for at få lidt fart på og ligge lidt i bøjlen. Selvom vi ikke har været på nogen alvorlige stigninger endnu kan jeg allerede fornemme at der venter en frygtelig hård cykeltur på lørdag.

Kl. 13 stod den på 30 min roligt løb med gruppen – igen synes jeg det var MEGET roligt (ikke mere end 5 min/km tror jeg) så jeg snuppede 15 min ekstra bagefter med lidt ekstra fart på. Det var pænt varmt – næsten 30 grader – og ganske fugtigt men det gik faktisk fint.

Kl. 15 var der reserveret baner til os i 50 m bassinet og her kørte jeg Phils program på 3,2 km. Masser af plads på de brede baner – lidt anderledes end en mandag aften på bane 2 i Fløng:O). I det hele taget fedt at svømme i en udendørs pool i solskinnet.

Her til aften var vi så til en lille foredrag om de ernæringsmæssige behov i ugen op til racet med en gut fra firmaet SIS. Ikke noget nyt under solen men alligevel meget godt med et par opmærksomhedspunkter her til sidst. Jeg kommer bestemt ikke til dette stævne i mit livs form som jeg havde håbet så istedet man måske skulle prøve at leve lidt fornuftigt den kommende uge uden for meget sol og med maks fokus på elektrolytter, specielle natvænlige drinks og hvad ved jeg.

Nå nok for nu - i morgen står den på en ca. 3 timers cykeltur rundt på dele af ruten samt svømning i bassinet. Jeg overvejede kraftigt at tage turen selv da grupperidt ikke lige er mig men Phil og Ain sagde at jeg bare kunne ligge mig foran. Så nu må vi se hvordan det går.